CHRISTIANIA PÅ ARBEJDE

Forside  Sammenfatning   Del I: Selvforvaltning   Del II: Byggekontoret og Maskinhallen
Del III: Græsrodsprojekter   Del IV: Boliger og virksomheder   Selvforvaltning   Efterskrift  

Selvforvaltning: Fra vision til virkelighed

Efter mere end 30 år i vores fristad har vi udviklet en selvforvaltning baseret på et udstrakt og fladt nærdemokrati, der via en række beslutningsfora og udførende organer udvikler, driver og vedligeholder Christiania.

Christiania er et samfund uden en ovenfra styrende myndighed, forvaltning eller lovgivning, men i stedet et stort udefenerligt fællesskab, der har skabt en selvforvaltningskultur om en fælles "myndighed".
Et fristed der aldrig er statisk, men i stedet udvikles i takt med at behovene gror frem og defineres. Et samfund, hvor der er frihed til at leve som man vil og plads til at give andre den samme frihed. Samtidig med at alle har et fælles ansvar for Christianias udvikling.

At vores metoder og selvforvaltning er brugbare beviser vi ved, at have skabt en by i rivende udvikling med mange nye ideer og initiativer indenfor miljø og bæredygtighed.

En proces der har været organisk. Ting gror langsomt frem, der hvor behovene viser sig. Ofte sker det i omvendt rækkefølge. Først gror tingene frem, bagefter organiserer vi os bedre.

Det har vist sig værdifyldt og meningsfyldt, at vi med vores selvforvaltning - og på trods af vores forskelligheder - gennem alle disse år har formået at fastholde den enkeltes ret til medindflydelse og mulighed for at deltage i beslutningsprocesser.

Vi oplever, at det er fantastisk frugtbart og brugbart at have et personligt ansvar med muligheden for selv at bestemme, hvordan vores boliger skal se ud.
Når man ser på den utrolige iværksættergejst, der igennem årene har været
på de fælles institutioner og på boligerne må man begejstres. Fra et ubeboeligt område til en byfornyet fristad med institutioner, virksomheder og mennesker. Fra militær våbenproduktion til et levende og ansvarligt samfund, der varetager og udvikler sit eget levested.

Fristaden har givet frirum til at afprøve og eksperimentere med nye materialer og byggemetoder. Ideer der ofte har været forud for lovgivningen, for nogle gange skal der være plads til at arbejde med civil ulydighed for at et samfund kan skabe nye metoder og ideer.

Vi er stolte over ikke at have personlig ejendomsret til området eller husene, men i stedet at have et fælles ansvar og en brugsret. At Christiania ikke er et spekulationsobjekt, men i stedet forvaltes af en flok aktive brugere.

Ingen har ejendomsret til boliger eller produktionssteder på fristaden. I stedet har vi gennem dialog og aftaler givet hinanden brugsret til virksomheder, kultursteder og boliger. Frirummet på Christiania har stor betydning for selvjustitsen. For eksempel skal vores musiksteder og værtshuse styre og udvikle kultur- og væresteder for brugerne - bygget på en åben kultur og ikke et nødvendigt kapitaloverskud. Frirummet har givet aktivister ressourcer og plads til visioner, der har etableret musik-, produktions-, kunst- og rekreative tilbud, som er åbne for alle.

Christiania har skabt et samfund, der bygger på den dynamik, der frigives ved at her er plads til alle og alle respekteres.
Et samfund med konsensusdemokrati, hvor vi bruger en åben dialog for at forstå hinanden og dermed respektere de beslutninger vi tager i fællesskab. Når vi bruger lang tid på beslutningsprocessen, betyder det også, at alle bliver hørt.

Vi elsker at være borgere i et samfund, hvor der er en reel mulighed for at deltage og præge lokalsamfundets udvikling i vores eget tempo - også selvom det tager tid og ofte er hårdt.

Christiania er som socialt eksperiment særdeles vellykket. Vi har haft frihed til at afprøve vores samfundsstruktur i en så lang årrække, at man kan måle på resultaterne og deraf udlede ny viden om udstrakt selvforvaltning, og de sociale værdier det producerer.
Et vellykket socialt eksperiment skal ikke nødvendigvis føre til udviklingen af et perfekt samfund befolket af veluddannede og ressourcestærke borgere.

Et socialt eksperiment er jo netop et levende, mangfoldigt og rummeligt samfund. Et samfund der kan leve med, at ikke alle beboere er Guds bedste børn, men som alligevel får det bedste ud af de betingelser, der er til stede. Uden at give køb på respekten for det enkelte menneske.

Vi konkluderer derfor, at eksperimentet er lykkedes og at det udvikler sig til stadighed i den takt, der er behov for - i samspil med omverdenen.

Vores selvforvaltning har en så stor bæredygtighed, at den skal fastholdes og sikres fremover, for vi lever i en verden med et stadig voksende behov for visioner. Nye ideer der kan afhjælpe den fysiske og psykiske kompleksitet og forurening, der på godt og ondt præger det moderne informationssamfund. Her kan fristadens frirum fortsat producere læreprocesser, der peger fremad i en global verden uden at give køb på det oprindelige.