CHRISTIANIA PÅ ARBEJDE

Forside  Sammenfatning   Del I: Selvforvaltning   Del II: Byggekontoret og Maskinhallen
Del III: Græsrodsprojekter   Del IV: Boliger og virksomheder   Selvforvaltning   Efterskrift  


Efterskrift:
Kanariefuglen i kulminen

Bilag
• Rammeaftalen
• Den Grønne Lånefond
• 1/3- dels ordning




Christianias eksistens er truet som aldrig før. Regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti har betydet en radikal stramning i den førte politik overfor Christiania.
Det ene øjeblik skal vi byfornyes, det næste øjeblik skal vi afvikles. Det ene øjeblik udskrives der idekonkurrencer, det næste øjeblik skal alle bygninger ved voldterrænet rives ned.
Der er ingen tvivl - Christiania skal aflives.

Vi har siden 1991 haft en Rammeaftale med staten. I den periode har vi udviklet Christiania indenfor de rammer, aftaler og den praksis, som der er aftalt parterne imellem.
Vi forstår derfor ikke anklagerne i regeringens redegørelse af 6. maj 2003 om, at der nu er 98 ulovlige ny, om-, og tilbygninger, da vi mener at have overholdt alle aftaler.

Den nyligt udskrevne idekonkurrence er absurd. Grundlaget bygger på, at vi har misligholdt brugsretten til området og dermed kan fratages vores selvforvaltning. Dette er ikke korrekt.
Vi har ikke misligholdt brugsretten til området.

Idekonkurrencen forbigår mere end ti års samarbejde mellem FNS og Christiania omkring udviklingen af fristaden. Ideoplægget er Christiania fjendsk og værdsætter det militære anlæg, uden at se værdier i det selvgroede, selvbyggede og sociale Christiania.

Arkitektplanlægning er absurd i forhold til Christiania, da essensen i Christiania netop er en uorganiseret og organisk udvikling, hvor rammerne fyldes ud efter brugernes behov eller pludseligt opståede ideer.

Venstre taler om "minimalstaters", "frihed og mindre statsstyring", "lad mennesket blomstre" eller det "åbne samfund". Overskrifter fra "Fra socialstat til minimalstat" af Anders Fogh Rasmussen, 1993. Disse passer til den praksis, som
Christiania lever efter.
"Retten til at være forskellig" er essensen i Christiania. Netop det adskiller grundlæggende fristaden fra Venstres partiprogram.


En normalisering med regler, love og forvaltning som i det øvrige Danmark vil reelt betyde en aflivning af Christianias selvforvaltning. En forestilling om, at det er muligt at bevare den pittoreske del af Christiania er absurd og grotesk. Tilbage vil kun være et indholdsløst hylster.

Fristaden Christiania er "kanariefuglen i kulminen" og

VI ADVARER DANMARK:
ILTEN I SAMFUNDET
ER VED AT SLIPPE OP



Denne rapport er udarbejdet og redigeret af:
Felicya Suskiewicz - Fuglereden
Lisbeth Olesen - Manhattan
Mette Barsø - Luftkastellet
Mette Prag - Pagoden
Ole Sønderby Petersen - Strictly Underground
Svend Erik Krogh - Lotushuset

Billedmateriale leveret af:
Karina Tengberg - Nordlys
Nils Vest - Laden

Tanja Fox - Mælkebøtten, Søren La Cour - Rådhuset,
NaverThomas - Bananhuset, Ole Lykke - Børneengen, Byggekontoret.

Layout:
Nis Jensen - Rådhuset

web: Johnnie Kassow - Bjørnekloen


 

Rammeaftale mellem Christiania og Forsvarsministeriet.
1. Ved denne aftale bekræftes Christianias beboeres brugsret
til bygningerne og arealet som helhed.

2. Økonomi:
Christiania er ansvarlig for betaling af udgifterne til el, vand, renovation, skorstensfejning samt bidrag til brandvæsen og andre ydelser ifølge aftale mellem Christiania og Forsvarsministeriet.

3. Udvikling af arealet:
For at sikre områdets kreative og rekreative værdi fremlægger og iværksætter Christiania sin Grønne Plan.

4. Vedligeholdelse:
Christiania vedligeholder bygningerne og arealet.

5. Privatisering:
Christiania foretager det nødvendige for at forhindre, at boliger handles.

6. Restaurationer og værtshuse:
Bevillinger og næringsbreve gives kun til de virksomheder, der har fået brugsret af Christiania.

7. Aftalens revision og udvikling:
Denne rammeaftale revideres løbende på grundlag af de indhøstede erfaringer.

Udover rammeaftalens hovedpunkter er der en række bilag til de enkelte punkter.

F.eks. hedder det i bilaget til punkt 1:
”Formålet med denne aftale er at sikre en videreudvikling af Fristaden Christianias selvforvaltning. Aftalen skal sikre brugsret til Christiania. Realiseringen af aftalens enkelte punkter, herunder at højne områdets rekreative værdier, skal ske gennem de relevante Christianiaorganer i overensstemmelse med Christianias interne struktur.”
Den Grønne Lånefond
Tanken med Den Grønne Lånefond er, at Christianitter skal have mulighed for at finansiere forbedringer, udbygninger, vedligeholdelse m.m. af vores boliger.
Bestyrelsen består af byggerepræsentanterne for hvert område, der mødes til Byggemødet en gang om måneden.
Lånefonden bliver evalueret en gang om året.

Hvis du føler, at nu må der tætnes og isoleres og tænker på at tage et rentefrit lån i Den Grønne Lånefond, skal du huske, at du skal have en låneansøgning godkendt på dit områdemøde og derefter på Byggemøde.

Lånekassen giver rentefri lån til Christianitter efter følgende regler:

Hovedtrækkene er, at lånet er på max. 24.000 kr. og skal betales ud i løbet af to år, og dit område skal godkende og stå inde for lånet. Det vil sige: Området betaler lånet af i rater til lånekassen, og du betaler af til området.

Vi bringer Vedtægter og bestemmelser her – Måske er det din mulighed for at få ordnet de utætte vinduer eller de knagende gulvbrædder eller…

Vedtægter for Den Grønne Lånekasse

Hvem kan låne:
Alle christianitter-virksomheder-klubber-værksteder som betaler brugsleje og er uden brugslejerestance. For at kunne optage lån skal låntager desuden anbefales af sit områdemøde.

Hvad kan man låne til:
Forbedring af det fysiske miljø og økologiske tiltag på CA.

Tidsgrænse for tilbagebetaling:
Lånet skal være betalt tilbage inden for max. to år, uanset lånets størrelse.

Afbetaling af lån og afdragets størrelse:
Minimum et månedligt afdrag (dvs. lånets størrelse divideret med max. 24 måneder).

Områdegaranti:
Områderne skal garantere for lån optaget af beboere, virksomheder, klubber eller værksteder (dvs. området betaler de månedlige afdrag til lånekassen og afregner selv med låntager).

Udlånskapital:
P.t. 300.000 kr.

Bunden kapital:
Minimum 100.000 kr. som investeres i Christianias ånd (dvs. fx vindmøller) med størst muligt afkast, for at forøge udlånskapitalen.

Max. lånegrænse:
24.000 kr. pr. person.

Renter:
Lånene er rentefrie.

Administration:
Lånekassen administreres af Byggemødet. Byggerepræsentant eller områdekasserer skal være til stede på Byggemødet, for at lån kan bevilges. Ansøgning skal have været i Ugespejlet ligesom alle andre ansøgninger.

Opløsning af lånekassen: Kassen kan kun opløses på et byggemødet, hvilket så skal bekræftes af et Økonomimøde og endeligt bekræftes af et Fællesmøde. I tilfælde af opløsning af lånekassen tilfalder lånekassens formue Christianias Fælleskasse.
1/3-dels ordningen
Efter at Christiania i 1990 sagde nej til ”De hvide bygge millioner”, (bevilget af Staten via Forsvarsministeriet)53, opstod behovet for at styrke vores egen selvforvaltning og finde en alternativ finansieringsmodel.
Derfor oprettede vi 1/3-dels ordningen, der på samme tid støtter den enkelte Christianit med vedligeholdelse af boligen, den fælles infrastruktur og det fælles ansvar.

1/3-dels ordningen vil sige, at beboeren selv betaler 1/3-del, området betaler 1/3-del, og Fælleskassen betaler den sidste 1/3-del af projektets samlede materialepris.
Håndværkerlønninger er for egen regning, dog er undtaget håndværkerudgifter til udbedring af svamp.

For at kunne søge hjælp til 1/3-dels ordning skal projektet være nyetablering af el/vand/kloak eller en nødvendig vedligeholdelse af husenes ydre skal, dvs. mur, tag, skorstene, tagrender og fundamenter.

1/3-dels ordningen bliver administreret af Byggemødet.

Regler for revideret 1/3-dels ordninger gældende fra 20.06.02

Formelle retningslinjer:

Bagatelgrænsen for det samlede projekt er 1500,- kr.

Hvem kan søge: Beboere og Områder.
Hvis økonomiske eller sociale forhold taler for det, kan private virksomheder, klubber og offentlige værksteder søge 1/3-dels ordning. Området indstiller, og Byggemødet kan godkende eller afvise.

Byggemødet og områdemødet skal sikre, at reglerne for 1/3-dels ordninger er opfyldt. Byggekontoret fører tilsyn med godkendte projekter.

Forudsætning for at en ansøgning kan behandles på et byggemøde er, at områderepræsentanten er til stede, og at beboeren betaler brugsleje.
For at Byggemødet kan træffe beslutninger, skal over halvdelen af områderepræsentanterne være til stede.

Ansøgninger til Byggemødet om 1/3-dels ordninger skal være godkendt på et områdemøde og have været offentliggjort i Ugespejlet mindst en uge før et Byggemøde.
Ansøgningen skal være så udførlig som mulig i form af tegning, beskrivelse og pris, så mødet hurtigt kan tage stilling til projektet. Byggekontoret hjælper gerne med at udarbejde ansøgningen.

Ved større projekter skal der udarbejdes en projektering og et budgetoplæg for at sikre, at projektet bliver byggeteknisk korrekt udført. Disse omkostninger indregnes som en del af projektets pris.

Hvis man undervejs i et projekt opdager en større skade end først antaget, og det er nødvendigt med en tillægsbevilling for at gøre arbejdet færdigt, skal man kontakte en sagkyndig fra Byggekontoret. Områdets byggerepræsentant skal vurdere sagen sammen med den sagkyndige og afgøre, om projektet skal standse, indtil en tillægsbevilling er vedtaget på områdemødet.

Bevilgede, men ikke afhentede 1/3-dele går tilbage til kassen efter et år.

Specifikke retningslinjer:

El: Til nyinstallation af elforsyning kan der bevilges 1/3-dels ordning inkl. CA løn ind til huset gennem fundament eller væg til og med indvendig hovedtavle. Andet indvendigt arbejde udføres for beboerens egen regning.

VAND: Til nyinstallation af vandforsyning kan der bevilges 1/3-dels ordning inkl. CA løn ind til huset gennem fundament eller væg til og med indvendig stophane. Andet indvendigt arbejde udføres for beboerens egen regning.

KLOAK, RODZONEANLÆG, SIVEANLÆG og FALDSTAMMER (inkl. rottespærrer): Til nyinstallation af kloakforsyning kan der bevilges 1/3-dels ordning inkl. CA løn ind til huset gennem fundament eller væg. Andet indvendigt arbejde udføres for beboerens egen regning.

BYGNINGER: Der kan bevilges 1/3-dels ordning til vedligeholdelse af tag og fag (dvs. fundamenter, udvendige mure, tage, tagrender og bærende hovedkonstruktioner) samt leje af specialværktøj, stillads, leje af presenninger eller indkøb af billige presenninger.
Der ydes 1/3-dels ordning til materialer. Hvis et områdemøde vurderer, at særlige sociale forhold gør sig gældende, kan arbejdsløn evt. bevilges af Byggemødet.

SVAMPESKADER: Der kan bevilges 1/3-dels ordning inkl. CA løn til bekæmpelse af ægte hussvamp samt hvid/gul tømmersvamp. Der gives 1/3-dels ordning til svampemiddel.

SKORSTENE: Der kan bevilges 1/3-dels ordning til vedligeholdelse / renovering af bestående godkendte skorstene samt til nyetablering af skorstene, hvis det er påkrævet p.g.a. brandtekniske årsager, eller særlige sociale forhold taler for det.

REDNINGSÅBNINGER: Der kan bevilges 1/3-dels ordning til et vindue pr. rum som flugtvej i forbindelse med tagrenovering.

ØKOLOGISKE TILTAG: Der ydes 1/3-dels ordning til tiltag, der giver afkast til den fælles regning, så som regnvandsopsamling, genbrug af gråt spildevand og elspare tiltag.