|
Forside Sammenfatning Del
I: Selvforvaltning Del
II: Byggekontoret og Maskinhallen
Del III: Græsrodsprojekter 
Den hidtidige opvarmning har været oliefyr, koksovne, petroleumsovne og et væld af brændeovne. Opvarmningssystemer der kræver meget arbejde af brugerne, og som alle er en belastning af såvel det lokale og det globale miljø 40. Visionerne for områdets fremtidige opvarmning går væk fra fossile energikilder over mod efterisolering af husene og inddragelse af vedvarende energikilde som solvarme, vindkraft og biomasse. Området har allerede investeret i vindmølleandele i lokale møllelaug, der producerer 60.000 kWh el årligt. Samtidig har vi en støtteordning til isolering af tagene på husene i området. Husene i Mælkevejens område ligger tæt, så et fælles, vandbåret system, baseret på træpiller, var oplagt. Et egnet lokale i Novahuset blev valgt som varmecentral med plads til kedler, brændselslagre og akkumuleringstank. Hovedparten af rørføringen er udført inde i eksisterende huse, mens resten er lagt i jorden blandt andet i gamle ingeniørgrave fra militærets tid. Fra slutningen af januar 2003 har MæIkevejens nabovarme opvarmet halvdelen af boligerne og virksomhederne i området. I løbet af vinteren 2003/2004 forventer vi, at anlægget er fuldt udbygget til hele området med et årligt varmeforbrug på 600.000 kWh. Der er monteret 33 m2 solfangere på tre af tagene i Mælkevejens område. Planen er at nå op på over 100 m2, så alle i sommerhalvåret bader i solopvarmet vand. Nabovarmesystemet forventes på sigt at give et overskud, der kan investeres i yderligere miljøprojekter eller i sociale tiltag i området.
Støj giver stress og dårlig trivsel, derfor vil vi medvirke til, at denne udvikling vendes, så hele bydelen igen kan fremtræde med charme og i balance. Christianias Fællesskab og Trafikgruppen har lagt et betydeligt arbejde i at forberede Præriens åbning som rekreativt byrum. Arbejdet vil imødekomme krav fra christianshavnerne som ønsker at åbne den gamle hovedindgang. Indgangen er døbt Prærieporten og den åbnes igen for cykler og gående. Vi har appelleret til Københavns kommune om at få tilladelse til at oprette en cykeltaxaholdeplads, som der allerede eksisterer de fakto. Vi forventer, at mange besøgende vil bruge cykeltaxa, der også kan køre rundt på Christiania. Vi ønsker at bibeholde Christiania som en åben, grøn og rekreativ bilfri zone i en voldsomt trafikbelastet bydel. Ærindekørsel er tilladt på Christiania, mens privatkørsel er forbudt. Parkering er udlagt i randområderne inden for Christianias matrikel. Vores P-lommer er bygget af grus og græsvolde for at bløde områderne op. Vi kunne godt ønske, at denne måde at anlægge parkeringspladser på vil inspirere Københavns Kommune. Christianshavns Lokalråd og Trafikgruppen har ønsket at fjerne turistbusserne helt fra Christianshavn. Desværre blev forslaget afslået, da politiet ikke kunne give børneinstitutionerne dispensation til koloniture.
 Den Grå Hal er Christianias største kulturinstitution.Hallen er på 1100 m2 og kan under den fantastisk smukke tagkonstruktion rumme et publikum på op til 1600 gæster til alle mulige arrangementer: Julemarked Juleløses Juleaften Koncerter med store eller små navne Udstillinger Film Teater Fællesmøder Vi har i de sidste ti år arbejdet intensivt på at forbedre hallen som kultursted. Målet er, at alle bifunktioner flyttes ud af hallen, således at hele hallens areal frilægges til publikumsretttede aktiviter. På siden af hallen er placeret en ny servicebygning, der indeholder publikumstoiletter, pauserum med omklædning, thekøkken, bad og toilet til kunstnere, fyrrum, lager og et planlagt billetkontor. I sidebygningen er også Christianias første handicaptoilet. I arbejdet har vi hele tiden valgt miljørigtige og bæredygtige løsninger. Alt spildevand bliver delt i gråt og sort spildevand. Kun det sorte (med lort) bliver ført i kloak, mens det grå bliver opsamlet i 2x3000 l tanke, der efter tre måneder kan bruges til havevanding. Dette gælder også for de 33 nyetablerede publikumstoiletter, hvor urin separeres. Desuden er handicaptoilettet et multtoilet. Fra hallens store tag opsamles alt regnvand, der genbruges i toiletterne.
Sidebygning med et varmtluftscirkulationsfyr til opvarmning. Indvendige vægge er renset for graffiti og malet. Hele el-systemet er totalt renoveret med nye hovedtavler. Vinduer er blevet tilført lydisolerede skodder. Gulvet er renoveret. Den store trækonstruktion er renoveret, og råd og svampeskader udskiftet. Taget har fået nyt pap. Murværk er blevet udbedret ved udskrabning af fuger og udskiftning af enkelte sten. Hallen har foretaget en brandteknisk gennemgang med Københavns Brandvæsen. Hallens handlingsplan for fremtiden er at færdiggøre sidebygningen med et billetkontor. En anden del af fremtidsplanen er at afrense alt murværk for graffiti med en sandblæsning og give efterbehandling med filtsning af murværket.
 Christiania har løbende udbygget antallet
af institutionspladser, som i dag udgør 75. Ofte er projektet
startet og drevet af en forældregruppes meget direkte behov for
at etablere nye pladser. Det har betydet en meget stærk sammenhæng
mellem forældre,
børn og personalet, som har opbygget institutionen sammen ud fra
en fælles ide.
 I begyndelsen af 1990'erne konstaterede en gruppe af forældre,
at antallet af mindre børn var stærkt stigende, og at antallet
af vuggestue- og børnehavepladser på Christiania ikke kunne
dække de kommende behov. Der blev bevilget penge til at bygge en
ny institution over budgettet fra 1993 til og med 1995.I disse år blev et nyt hus projekteret og opbygget af skiftende håndværkere hjulpet af utallige forældreaktioner. Pædagogisk er huset tænkt som et sted: Hvor børnene skal være mest muligt ude Arbejde med i have og passe dyr Se og mærke årstiderne Opleve og forstå en livscyklus Håndtere ild og vand.  Med disse mål bygger Rosinhusets pædagogik på miljø-
og ressourcebevidst-hed.Huset er et ottekantet træhus med et karakteristisk højt spidstag. Huset er isoleret med papirgranulat, har indbygget svaleskab i jordkælder 42, rodzone-rensning af gråt spildevand, et komposttoilet og er forberedt for solceller. Huset blev taget i brug i 1996 og fungerede i starten som en filial for børnehaven. Alt efter hvor stor børnepuklen er, har huset igennem årene været først fritidshjem og nu fritidsklub, som et tilbud for børn over ti år.
 vuggestue, børnehave
og fritidsklubAl vedligeholdelse og ombygning varetages som forældrearbejde. Vuggestuen har inden for de sidste år udskiftet barnevognsrummet og personalebadet på grund af svampeangreb og er nu ved at totalrenovere taget over legerummet. Børnehaven er ombygget totalt indvendigt med nyt køkken, der er lavet ny garderobe og nyt værksted, således at alt inden døre fungerer optimalt i dag. Sølyst har udnyttet en gammel underjordisk gang under volden over til Rosinhuset, således at sammenhængen mellem Sølyst og Rosinhuset er styrket fysisk og pædagogisk. Alle tre institutioner opvarmes med et kombifyr, og varmt brugsvand fås fra solfangere på taget.
Ungdomsklubben forventes at åbne ultimo 2003/ primo 2004 og vil blive finansieret af Christianias Fælleskasse.
I stueetagen er der gennem de sidste to år indrettet en 200 m2 Info-café, der sælger Christianiaprodukter fortrinsvis kunsthåndværk. Fælleskassen har løbende bevilliget midler til arbejdet med istandsættelsen, som nu er ved vejs ende. Arbejdet har bestået af: Loft er isoleret og brandsikret med dobbelt lag gips. Der er skåret render i betongulv til kloakering af handicaptoilet, almindeligt kundetoilet, personaletoilet med bad, og etableret tre tilslutninger til kloak i forbindelse med køkken. Der er støbt og isoleret gulv og lagt klinker. Vægge til køkken og toiletter er opbygget i gasbeton. Trægulv er udlagt i det resterende lokale. Isolering består af Leca. Ny specialkonstrueret dør, der følger husets oprindelige stil, er isat. Der bliver nu også foretaget en total afrensning af hele Loppebygningens ydermure for graffiti og plakater. På hele langvæggen ud mod Prinsessegade bliver der opsat træplader til plakater med luftmellemrum til mur for at skåne bygningen. Et fremtidigt projekt er at renovere alle fugekanter i sokkel på hele bygningen.
Gallopperiets vedligeholdelse og forbedring er gennem årene blevet varetaget af kunstnergruppen på Christiania og af Rundvisergruppen, der har base for sine rundvisninger her. Gallopperiets faciliteter er løbende blevet forbedret med renovering af el-installationer, oliefyr, udsugningsanlæg, nye portgavle, maling og senest i 2003 tre nyetablerede toiletter. Der er etableret en embedsbolig på loftet med bad og toilet, hvor kustoden gennem mange år nu har fået en anstændig bolig.
Banen er åben fra 10-22 hver dag hele ugen og bruges af folk fra hele verden, men hovedparten af brugerne er selvfølgelig mest lokale børn og unge fra Christiania og Christianshavn. Aldersgruppen for udøvere er fra 5 til 48 år. Banen bliver også flittigt brugt som filmhus for skatervideoer, og graffitiscenen er glade for de store vægge til at male på. Derudover er den samlings- og mødested, og tilskuerne får en på opleveren helt gratis.
 Geografisk set består Christiania af to dele.Den mere byagtige med alle værkstederne, værtshusene, Pusherstreet og hovedparten af beboelserne og de mere landlige beboelsesområder på den anden side af voldgraven. Området har siden begyndelsen af 1900-tallet været forbundet med en kraftig tømmerbro til tung militærtrafik. Denne trafikåre bliver også flittigt benyttet af Christiania; blandt andet er vores skraldehold afhængig af, at traktoren kan passere.  I løbet af 1990'erne blev det mere og mere åbenlyst, at
broen var rådden og trængte til en gennemgribende restaurering.
Da vi gik i gang med demontagen, konstaterede vi, at skadens omfang var
langt større end først antaget, og vi skulle bygge en hel
ny bro.Det lykkedes at få en gruppe tyske navere fra Ax & Kelle til at interessere sig for projektet, og i april 1998 gik arbejdet i gang med ti navere, der var beskæftiget i 2500 timer. Planen var at bibeholde den intakte del af de gamle stolper, der lå under vandoverfladen, og at bygge den nye bro oven på dem. Ikke to af de ti bukke broen består af er ens, selv om det ser sådan ud. Boltene og tømmer af Douglasgran skulle bestilles, mens afbindings- og materialepladsen blev indrettet. Derefter blev der etableret to arbejdspontoner på hver sin side af broen.  Vejrguderne
var nådige, og arbejdet skred hurtigt frem.I midten af juli, efter kun tre måneders arbejde, stod den nye bro klar til indvielsen, hvilket blev foretaget på behørig vis med pomp og pragt af Christianias Pigegarde. Den nye bro er også tilført rekreative forbedringer med to halvcirkler med bænke på midten.
Aktionsdagen opstod som et resultat af lukningen af den gamle Hovedport og etablering af det grønne område på Prærien i starten af 1990erne. Da den gamle Hovedport og det hashsalg, der fandt sted i området blev lukket, trak vi samtidig Den gule streg i Pusherstreet. På den måde fik vi tydeligt afgrænset et begrænset område for hashhandel på fristaden. Lukningen af hovedindgangen gav en del røre på Christiania. For at følge op på disse begivenheder besluttede en grupper af Christianitter, at blive i området i nogle dage for at dæmpe gemytterne og i samme åndedrag gøre noget nyttigt. Sådan startede de første aktionsdage. Over en række aktionsdage fik vi etableret: En ny og mere åben hovedindgang mellem Loppebygningen og Rosenhuset. En smuk småbørns legeplads foran Loppebygningen Carl Madsens Plads blev etableret som markedsplads med brolægning og offentlige toiletter.  De mange initiativer var en stor succes og det
har betydet at vi igennem årene
holder fælles aktionsdage flere gange om året. Opgaverne
for en aktionsdag kan være oprydning langs søbredden, vedligeholdelse
af Prærieområdet og andre fælles arealer, etablering
af grønne områder ved Voldboligerne og mange andre ting.Aktionsdagens opgaver bliver planlagt og besluttet på forberedende møder mellem virksomheder, områder og aktivister. Vi har igennem årene løftet mange og tunge opgaver i fællesskab. Typisk opgaver som områder og beboere ikke kan løfte alene. Under aktionsdagen holder alle virksomheder og institutioner lukket og der er fælles børnepasning. Samtidig sørger spisestederne, Bageren og Indkøberen for mad og drikke til de sultne aktivister.
40 Det
Iokale miljø kan i perioder med svag vind være
ret giftigt på Christiania
|
