Ingen christianitter betaler 250 kr. om måneden.
Nogle Christianitter betaler omkring 3-4.000,-kr pr. måned pr. voksen beboer i brugsleje (vores version af husleje begrebet da vi ikke lejer men har retten til at bruge), andre der f.eks. hverken har indlagt El eller vand betaler 1.400,-kr pr. måned pr. voksen beboer som er grundbrugslejen og afregnes pr. person. Se i øvrigt brugslejen mere specifikt under ”De betaler ikke husleje”.
En almindelig bemærkning i Christiania er ”Hvor bor du hyggeligt, men bor du her hele året?” – i anerkendelse af visse huses kolonihavehus lignende standard.
Der hvor det bliver helt vildledende er når div. tv-stationer filmer en 48 m2 bolig i sådanne vinkler at den fremstår som en kæmpe villa. Vi sidder måbende over fotografers evne til at manipulere med virkeligheden.
Men hvis man mener en luksusvilla er:
48m2 træhus, uden bad, med multlokum og rodzone-afløb fra håndvask (og dermed vedligeholdelsespligt i forhold til rodzoneanlægget), tror jeg mangen en kolonihavehus ejer vil fortvivle over næste ejendomsskat regning.