På Christiania kommer både turister, der af sig selv går en tur i området, turister på rundvisning, men mest af alt kommer her rigtigt mange Københavnere, der bruger Christiania som park. I kraft af Christianshavn ikke har nogle større parker, bruger vores naboer også vores byrum til rekreation.
Så hvilke almindelige mennesker der lige menes er vi ikke helt klar over, det er måske en helt speciel kategori af almindelighed der refereres til, en slags almindelige mennesker der helst vil have alting i rette linjer, uden farver og løsgående husdyr, ingen legende forstyrrende børn osv.
I så fald kan de almindelige mennesker så vel bare bruge Amaliehaven ved Amalienborg, der skulle regelrethed og lige linjer vel være i højsædet, og så lade de godt en million mennesker der årligt besøger Christiania være i fred.