Efter mere end 30 års liv i vores fristad har vi gennem vores nærdemokrati etableret en bæredygtig bydel med en række åbenlyse fordele.
Vores selvforvaltning er:

• Dynamisk med plads til alle gode og skæve idéer
• Bæredygtig når den bygger direkte på beboernes muligheder og behov
• Ubureaukratisk og uden behov for en udstrakt forvaltning og lovgivning
• Demokratisk, da de ansvarlige for beslutninger også skal gennemføre dem
• Pædagogisk fordi vi alle gennem en omfattende og åben dialog forstår og respekterer de beslutninger, der bliver taget
• Økonomisk med et lavt ressourceforbrug for vi har kun begrænsede og egne midler

Materialet på siderne om selvforvaltning er kopieret fra vores Statusrapport. Statusrapporten gør status over vores selvforvaltning fra 1991 til 2003. Du kan få meget mere information ved at læse hele rapporten, der kan downloades under “Info om Christiania” eller købes i Christianias netbutik på www.canetbutik.dk

Christianias selvforvaltning bygger på …

Christianias selvforvaltning bygger på, at hvert enkelt individ har et ansvar for sit eget liv og sin egen bolig.
Beboerne i et område har et fælles ansvar for områdets udvikling og tilstand.
Alle christianitter, cirka 700 voksne og 250 børn, må tage ansvaret og handle, hvis der skal ske en udvikling i lokalsamfundet.
Gennem den enkelte christianits selvjustits og fællesskabets tætte netværk har vi skabt en bydel næsten uden kriminalitet, vold og frygt.
Og ansvaret gælder ikke kun det psykiske miljø.
Selvforvaltning betyder også, at hvis en beboer ikke vedligeholder sin bolig, så kommer der ingen myndigheder og griber ind og ordner det.
På samme måde fungerer selvforvaltningen af de enkelte områder.

Et andet væsentligt element i Christianias selvforvaltning er, at vi arbejder med en flad og overskuelig beslutningsstruktur, der støtter og styrker græsrøddernes grundlag.
På denne måde er det forholdsvis enkelt for en gruppe, der brænder for en idé at beskrive den for at søge støtte og økonomiske midler fra fællesskabet til realisering af projektet. Bagefter skal gruppen selv bruge, forvalte og vedligeholde projektet – det er aktivisme og selvforvaltning.

Derfor undgår vi bevidst en elitær og topstyret udvikling af vores by.

Her skal altid være plads til drømme og ildsjæle med socialt og fysisk frirum til at udvikle nye ideer og initiativer.
Udgangspunktet er altid, at beboerne selv skal bestemme, hvorfor, hvornår og hvordan vi skal udvikle vores by.

Fællesmøder

Christianias højeste myndighed er Fællesmødet.
Her drøfter vi emner og problemstillinger, der vedrører hele Christiania.
På Fællesmødet kan alle christianitter møde op og give sin mening til kende.
Alle christianitter har pligt til at følge Fællesmødets beslutninger.
Antallet af møder varierer efter behov.

Områdemøder

Christiania er opdelt i 15 lokalområder af forskellig størrelse, nogle områder har ti beboere, de største har mere end 80.
Hvert område har ansvar for de nære beslutninger i nærmiljøet.
Beboerne i området udvikler i fællesskab området og dets boligpolitik, indgår brugsretsaftaler med virksomheder og foreninger, prioriterer renovering, vedligeholdelse og nye projekter, godkender nye beboere, løser nabotvister med mere.
Kan områdemødet ikke løse et problem, kan det bringes videre til Fællesmødet. Omvendt bliver områdemøderne ofte brugt som forberedende samtaleforum for emner på fællesmøde niveau.
Områdemødet holdes typisk én gang om måneden.

De 15 områder hedder som følger:
Norddyssen, Midtdyssen, Syddyssen, Sydområdet, Loppeområdet, Fredens Ark, Psyak, Mælkevejen, Tinghuset, Fabriksområdet, Løvehuset, Mælkebøtten, Nordområdet, Blå Karamel og Bjørnekloen.

Områdekasserermøder

Her mødes de 14 områdekasserere samt en repræsentant fra Økonomigruppen.
Mødet afholdes én gang om måneden.

Økonomimøder

Økonomimødet varetager Christianias fælles økonomi – i det daglige kaldet Fælleskassen – og udviklingen af fællesskabets overordnede økonomiske ramme.
I mødet deltager alle institutioner under Fælleskassen. Hovedkasserere, områdekasserere og folk, der søger midler fra Fælleskassen, har mødepligt.
Økonomimødet godkender Fælleskassens regnskaber og brugsretsaftaler med alle virksomheder.
Mødet afholdes én gang om måneden.

Budgetfællesmøder

Budgetfællesmøderne drøfter og beslutter budgettet for Fælleskassens indtægter og udgifter. Her vedtages for eksempel en forhøjelse af brugslejen.
Typisk afholdes møderne som en række årlige temamøder.

Økonomigruppen

Christianias tre kasserere varetager den daglige drift af Fælleskassens økonomi. Økonomigruppen står desuden for betaling for el og vand til Københavns Energi og det kommunale dækningsbidrag.
Desuden laver gruppen oplæg til Budgetmøderne.

Virksomhedsmødet

Virksomhedsmødets formål er at støtte og inspirere på tværs af de mere end 80 Christiania virksomheder.
Her drøftes problemstillinger omkring virksomhedsdrift på Christiania, brugsretsaftaler og indbetalinger til Fælleskassen.
Virksomhedsmødet er underlagt Økonomimødet og alle virksomheder sender en repræsentant. Desuden deltager en kasserer fra Økonomigruppen.
Mødet afholdes én gang om måneden.

Byggemødet

På Byggemødet drøftes Byggekontorets arbejde, mål og strategi.
Mødet drøfter og evaluerer igangsatte byggeprojekter, både projekter i planlægningsfasen og dem som er under udførelse.
Desuden behandler mødet ansøgninger til 1/3-dels ordningen og til Den Grønne Lånefond.
Alle områder sender sin byggerepræsentant til mødet; desuden er der medarbejderrepræsentanter fra Byggekontoret.
Mødet afholdes én gang om måneden.

Kontaktgruppen

Historisk rids

Kontaktgruppen blev dannet i 1989, som Christianias svar på Christianialoven (vedtaget i 1989) og statens nedsættelse af et Christianiasekretariat til udmøntning af loven.

Det blev besluttet på et Fællesmøde, at hvert område skulle vælge 1-2 repræsentanter til denne gruppe. Gruppen skulle fungere som en buffer mellem christianitter og staten og varetage Christianias interesser.

Der blev indgået en rammeaftale mellem staten og Christiania i 1991 efter intense forhandlinger og den fungerede efter hensigten, indtil den blev opsagt i 2004 af den nydannede borgerlige regering.

Da der senere i 2011 skulle laves forhandling om køb af området blev der ud af medlemmerne i Kontaktgruppen valgt en forhandlingsgruppe, som deltog i de forhandlinger, der førte til 1. juli 2012 aftalen Forhandlingsgruppen blev nedlagt efter aftalen var indgået og skrevet under, og medlemmerne er nu igen ”kun” kontaktgruppemedlemmer.

 

Kontaktgruppen i 2015

Kontaktgruppen består stadigvæk af medlemmer valgt i hvert område, men det har vist sig nødvendigt at supplere med repræsentanter fra Byggekontoret, Økonomigruppen og sekretariatet, da arbejdsmængden og informationsmængderne er steget betydeligt. Der bliver afholdt et møde hver uge.

 

Kontaktgruppen varetager kontakten mellem på den ene side Fondens bestyrelse og Christiania, og på den anden side mellem stat og kommune og Christiania. Derudover behandles andre sager, som har relevans for Christiania.

Der er tilknyttet et sekretariat til Kontaktgruppen, som samtidig fungerer som sekretariat for Fonden for Fristaden Christiania.

Trafikgruppen

Gruppen er bindeled mellem Christianshavn, Kommunen, SES og Christiania i drøftelser af løsningsmodeller for trafik- og parkeringsproblemer.
Gruppen består af interesserede og engagerede christianitter og mødes efter behov.

Konsensusdemokrati

Demokrati er en lang og besværlig proces, der til tider kan blive udmattende, når alle har ret til at deltage i drøftelsen.
Mange problemstillinger er ofte så konfliktfyldte, at der ikke opnås enighed på et enkelt eller et par møder.
Derfor tager nogle beslutningsprocesser måneder eller år, men kvaliteten bliver ikke nødvendigvis dårligere.
Beslutninger, der bliver gennemtrumfet uden almen accept, bliver alligevel ikke respekteret og efterlevet og har derfor ringe værdi.
At alle deltager i drøftelsen, gør muligvis møderne kaotiske, men netop dette bevirker, at strukturen er rummelig og afværger den sociale marginalisering og udstødelse, som præger det danske samfund i almindelighed.

På Christiania er man aldrig afskåret fra at få indflydelse på udviklingen i lokalsamfundet, selv om om ens sociale status for eksempel er alkoholiker, udlænding, fysisk- eller psykisk handicappet.
Værdien ved at blive fastholdt som gyldig deltager i en beslutningsproces mindsker risikoen for, at man ”falder ud” af andre samfundsfunktioner og dermed bliver yderligere marginaliseret.

Det sidste ord er ikke skrevet i denne historie ..

Christianias eksistens er truet som aldrig før.
Regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti har betydet en radikal stramning i den førte politik overfor Christiania.
Det ene øjeblik skal vi byfornyes, det næste øjeblik skal vi afvikles. Det ene øjeblik udskrives der idekonkurrencer, det næste øjeblik skal alle bygninger ved voldterrænet rives ned.

Der er ingen tvivl – Christiania skal aflives.
Vi har siden 1991 haft en Rammeaftale med staten.
I den periode har vi udviklet Christiania indenfor de rammer, aftaler og den praksis, som der er aftalt parterne imellem.

Vi forstår derfor ikke anklagerne i regeringens redegørelse af 6. maj 2003 om, at der nu er 98 ulovlige ny, om-, og tilbygninger, da vi mener at have overholdt alle aftaler.
Den nyligt udskrevne idekonkurrence er absurd. (2005)
Grundlaget bygger på, at vi har misligholdt brugsretten til området og dermed kan fratages vores selvforvaltning.
Dette er ikke korrekt.

Vi har ikke misligholdt brugsretten til området.
Idekonkurrencen forbigår mere end ti års samarbejde mellem FNS og Christiania omkring udviklingen af fristaden.
Ideoplægget er Christiania fjendsk og værdsætter det militære anlæg, uden at se værdier i det selvgroede, selvbyggede og sociale Christiania. Arkitektplanlægning er absurd i forhold til Christiania, da essensen i Christiania netop er en uorganiseret og organisk udvikling, hvor rammerne fyldes ud efter brugernes behov eller pludseligt opståede ideer.

Venstre taler om “minimalstaters”, “frihed og mindre statsstyring”, “lad mennesket blomstre” eller det “åbne samfund”.
Overskrifter fra “Fra socialstat til minimalstat” af Anders Fogh Rasmussen, 1993.
Disse passer til den praksis, som Christiania lever efter.
“Retten til at være forskellig” er essensen i Christiania. Netop det adskiller grundlæggende fristaden fra Venstres partiprogram.
En normalisering med regler, love og forvaltning som i det øvrige Danmark vil reelt betyde en aflivning af Christianias selvforvaltning.
En forestilling om, at det er muligt at bevare den pittoreske del af Christiania er absurd og grotesk.

Tilbage vil kun være et indholdsløst hylster.

Fristaden Christiania er “kanariefuglen i kulminen” og
VI ADVARER DANMARK: ILTEN I SAMFUNDET ER VED AT SLIPPE OP

Som et sidste helt up to date efterskrift, (ikke kopieret fra Statusrapporten) kan konkluderes, at Regeringen med deres nye lovforslag har sat ord på hvad der hele tiden har været deres hensigt … under alle deres fine ord / seervenlig retorik. Den måde for mennesker at være sammen på skal fjernes. Symbol værdien er for stor og i deres øjne truende for deres samfundsorden, da der ikke kan tjenes penge på den!

De vil nedlægge Christiania.