The White Album og Stine Bramsen


Begivenhedsdetaljer


Christianias Gratis Søndagskoncerter
The White Album og Stine Bramsen
Store stemmer på Nemolands scene søndag d. 21. Juni.
Kl. 18 spiler The White Album
Tre danske mænd med store hjerter, store skæg og store maver, som
spiller alternativ folk-musik med et strejf af nordisk melankoli.
Således beskriver The White Album ydmygt sig selv, når de bliver spurgt.
Uanset om man hører deres komplicerede akustiske guitarmelodier,
eller lader deres fyldige a capella vokalstykker svæve gennem rummet,
er The White Albums musik intelligent, intuitivt, gribende og til tider
hjerteskærende smukt.

Trioen, som tog deres navn fra det skelsættende album med The Beatles,
har udviklet en mesterlig evne til at tage rå, uhæmmede følelser, og
omsætte dem til smukke fortællinger om kærlighed, længsel og livet selv.
”Vi håber på at tilføje lidt mere skønhed til verden”, forklarer de. ”Vi kan
ikke lade være med at skrive, synge og spille. Det er det, vi elsker.”
Kl. 20 er Nemoland parat til koncert med Stine Bramsen
Efter en succesfuld karriere som frontkvinde i Alphabeat, tog Stine Bramsen
i januar 2014 de første skridt på helt egne ben som soloartist med den
uimodståelige single, Prototypical.
Henover sommeren hittede hun stort på radio, med det energiske og funky
nummer, Move Forward og den stormfulde ballade, The Day You Leave Me.
Hvor Stine Bramsen skruer tempoet ned og også viser en mere sårbar side
af den upbeat sangerinde.
Det fjerde udspil Karma Town viser vejen frem for en stor solo karriere.
Stine Bramsen har allerede betaget mange publikummer på sine
koncerter med det 7 mand store orkester, og nu er det så tid til et
besøg på Christianias udendørs scene.
Kom tidligt og få en god plads!
Og nyd 2 koncerter, hvor den eneste entrebillet er et besøg i baren.
Se hele programmet på www.nemoland.dk

Stine-B-PDF