Christianias Gratis Søndagskoncerter – Alex Vargas // Scarlett Pleasure


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Nemoland
  • Kategorier:

scarlet

Alex Vargas ( Kl 18.00)

Den danske sanger Alex Vargas flyttede til London i en alder af kun 17 år, og har siden da arbejdet med diverse producere og sangskrivere i blandt andet Los Angeles, New York, Atlanta og London.

Med inspiration fra store kunstnere som Jeff Buckley og Sam Cooke er hans sangskrivning hurtigt nået international klasse.

Alex Vargas er blevet spået i den britiske presse til at være den nye Steve Winwood, med sin imponerende stemme.

I foråret udgav Alex Vargas sit debut-minialbum “Howl”. GAFFAs anmelder Espen Strunk var meget tilfreds, og uddelte fire stjerner under overskriften “Kald det bare internationalt format”

(Kl. 20.00) er Nemoland klar til at præsentere “Scarlet Pleasure”

Scarlet Pleasure er et dansk band bestående af tre unge fyre i starten af 20´erne, som i en lang periode boede og spillede koncerter i New York, inden de vendte hjem med masser af erfaring og musikalsk inspiration.

2014 blev året, hvor Scarlet Pleasure på de danske radiobølger blev et populært og forfriskende, musikalsk pust, af sexet pop, funk, soul og RnB.

Bandet slog sit navn fast på den danske musikscene med singlerne ‘The Strip’, ‘Under The Palm Trees’ og ‘Windy’, – sidstnævnte blev ved årskiftet kåret som Årets Uundgåelige af P3’s lyttere.

Scarlet Pleasure gik fra en lejlighedskoncert på Refshaleøen, til hele tre udsolgte koncerter på Lille VEGA.

Nu er bandet klar med nyt materiale og drager ud på en stor Danmarkstour, hvor publikum kan forventet at blive taget med på en mental rejse til steder som Las Vegas’ neonlys, casinofacader og stripklubber, og til Venice Beach med palmetræer og glamour og det nyeste hit “Heat”

Kom tidligt og få en god plads!