- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Rain Parade (US) // Loppen
juni 9 @ 19:00
I kølvandet på deres nye revival-album bringer Rain Parade deres psykedeliske, janglede og ikke mindst tidløse rock til København. Fang det legendariske Paisley Underground-outfit på Loppen d. 9. juni 2024!
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 185 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: bit.ly/rain-parade-loppen
Døre: 19.00 // Koncertstart: 20.00
https://loppen.dk/kalender/rain-parade
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Stedet er Californien i slut 70’erne. En række bands har Love og The Byrds på pladespilleren. I øvelokalet begynder de at mixe 60’ernes syrerock, rige vokalharmonier og janglet guitarsammenspil. Midt i denne bevægelse finder vi Matt Piucci og Steven Roback, som startede Rain Parade sammen i 1981. Siden har de skrevet sig ind i 80’ernes jangle-pop kanon og inspireret bands som My Bloody Valentine, Ride og Primal Scream.
Gruppens debutalbum ‘Emergency Third Rail Power Trip’ (1983), er anerkendt som et underkendt mesterværk fyldt med svævende klassikere som “I Look Around” og “Talking in My Sleep”. Den følgende skive ‘Explosions In The Glass Palace’ (1984), var dog pladen, der placerede Rain Parade på toppen af Paisley-olympen – Sid Griffin fra The Long Ryders siger det måske bedst selv:
“We were in the Paisley Underground with Rain Parade back in the 1980s… Explosions In The Glass Palace is and will forever be the BEST recording from a Paisley Underground band, be it us, The Dream Syndicate, The Bangles, The Three O’Clock or whomever.”
Det øser dog stadig ned med musik fra Rain Parade. Efter næsten 40 års stilhed på pladefronten udgav Rain Parade ‘Last Rays Of A Dying Sun’ i 2023 – en tidløs plade, der både lyder som en glemt klassiker og et mindre mesterværk fra en ukendt artist. Små pop-godbidder pakkes ind i psykedeliske skyer mens guitarfigurer smyger sig omkring hinanden – alt gammelt lyder nyt igen, og intet tyder på at Rain Parade er brændt ud.
Der er ingen grund til ikke at troppe op, når Rain Parade giver en lektion i jangle-pop på Loppen den 9. juni!