Stem Christiania-listen ved kommunalvalget og regionsvalget

16. nov. er der valg i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden
Til begge valg opstiller to lister, hvor navnet rummer ordet ‘Christiania’: Christiania-Listen og Kærlighedspartiet (Regnbuefolket / Befri Christiania).

Det kan desværre skabe forvirring hos vælgerne. 

Christiania-Listen, der er Christiania-baseret, er i valgforbund med flg.:. Enhedslisten, SF, Hampepartiet, Kommunisterne, Kommunistisk Parti, Rolig Revolution og Bæredygtigt Samfund. I aftalen om valgforbundet er der et erklæret fælles grundlag for den politik, som deltagerne er enige om skal føres. Bl.a. står der ‘Partierne vil arbejde for… At skabe flere fristeder og bevare Christiania på Fristadens præmisser’. Vi har altså garanti for, at der ikke føres politik om fristaden imod vores ønsker.

Kærlighedspartiet, ledet af Allan Anarchos, er ved dette valg i forbund med listen ‘Copenhagen’ og repræsenterer IKKE Christiania.

For at få en selvstændig repræsentant i Borgerrepræsentationen kræves der normalt ca. 3.500 stemmer. Hvis man ikke opnår et mandat, går stemmerne videre til de partier i ens valgforbund, der er store nok til at være repræsenteret, hvilket gennem flere valg i København har været Enhedslisten og SF. 

En stemme på Christiania-Listen er derfor aldrig stemmespild!- – -VIGTIGT AT BEMÆRKE:

Christiania-Listen har bogstavet E til Kommunalvalget
E for EVENTYR E for ENERGI E for ENGAGEMENT

MEN hedder kun Christiania-Listen til Regionsrådsvalget
– – – 

VI ØNSKER:

  • FLERE KULTURELLE FRISTEDER, MED PLADS TIL EKSPERIMENTER, SOM VENTIL PÅ SAMFUNDETS TRYKKOGER!
  • EN FRISTEDSLOV, SÅ VI OG ANDRE KULTURELLE FRISTEDER KAN BLIVE ANERKENDTE EKSPERIMENTALZONER!
  • MERE STØTTE TIL DEN SPIRENDE UNGE KULTUR!
  • MENNESKET FØR PROFIT!
  • IDÉEN FØR PENGENE!
  • BORGERLØN / GRUNDINDKOMST NU!
  • BYFORNYELSE NEDEFRA OG UDEN SPEKULATION!
  • BILLIGE, BÆREDYGTIGE BOLIGER FOR ALLE MED BEHOV!
  • SELVBYG / MEDBYG FOR HJEMLØSE!
  • GRATIS / BILLIG, BÆREDYGTIG OFFENTLIG TRANSPORT!
  • FLERE GRATIS OFFENTLIGE TOILETTER! ISÆR DAMETOILETTER! SLUT MED DE NEDVÆRDIGENDE KØER…
  • CYKLISTER FØR BILISTER!
  • FODGÆNGERE FØR CYKLISTER!
  • MERE VILD NATUR I BYEN! 
  • LEGALISERING AF CANNABISPLANTEN!DANSK ØKOLOGISK CANNABIS ER GODT FOR DANSK ØKONOMI. 
  • STOP BYGGERIET AF LYNETTEHOLMEN! 

Lokalt:

  • LOKALT FORANKRET STORMFLODS-SIKRING FOR CHRISTIANIA OG CHRISTIANSHAVN – INDTIL EN STØRRE FÆLLES MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIG LØSNING BLIVER UDARBEJDET!
  • SIKRING AF KLØVERMARKSVEJ MOD FARLIG TRAFIK, MED EKSTRA FODGÆNGERFELTER  OG LYSREGULERING!
  • BEVARING AF AMAGER FÆLLED OG STEJLEPLADSEN! 

Regionalt:

  • HOLISTISKE HOSPITALER, HVOR DET GRØNNE KAN DYRKES ØKOLOGISK ELLER BIODYNAMISK, OG SKØNHEDEN I OMGIVELSERNE – INDE SOM UDE – OG MADEN INDGÅR SOM EN DEL AF HELBREDELSEN!
  • LOKALE SKADESTUER OG SUNDHEDSHUSE SOM SUPPLEMENT TIL DE STORE SPECIALISEREDE SYGEHUSE!

BRITTA LILLESØE / slogans og mærkesager 2021

Christiania – som idé, rækker langt ud over plankeværket…

Vores erfaringer, med borgerinddragelse og konsensus, kan inspirere og gavne andre mennesker.

Alle skal kunne være med, så vi skynder os langsomt!  

Vores vestlige kultur mangler en dimension – udover den materielle – en ægte åndelig dimension… Dette har skabt en mærkbar ubalance i samfundet.

At vende bunden i vejret på det hele er derfor nødvendigt med alle de oppefra-og-ned-løsninger, vi bliver udsat for hver dag!

Christiania forbinder flere verdener. Vi lægger jord og rum til store begivenheder, hvor ’høj og lav’ fra mange forskellige kulturer mødes.

Vi laver BUNDMØDER, når andre laver TOPMØDER.

Vi føler os tæt knyttede til de oprindelige folk – der stadig kan huske og stadig bruger deres overleverede visdom. Ved at mødes og samarbejde med dem, kan de hjælpe os, i den vestlige verden, med at huske den gemte, glemte visdom…

Vi støtter den spirende unge kultur! Mange dygtige kunstnere har trådt deres barnesko på Christianias scener, scener, hvor det ikke er pengene, der styrer, men hvor der er plads til at eksperimentere med kunst, kultur, teater, sang,  musik, dans, bevægelse – alskens udtryk. Christiania og andre fristeder danner tilsammen en ventil på samfundets trykkoger.

Derfor ønsker vi flere frie kultursteder med plads til eksperimenter, hvor mennesket kommer før profit – og idéen  før pengene! Vi tror på, at gode rammer skaber gode mennesker!

Dette skulle udmønte sig i en fristedslov, for os og andre kulturelle fristeder, så vi officielt kunne blive anerkendte som eksperimental zoner – et begreb på verdensplan.

Vi ønsker en mere ligelig fordeling af arbejdet! Ingen tvangsaktivering her! Mennesket skal IKKE slide sig ihjel! Alle borgere bør derfor have ret til et rimeligt økonomisk eksistensgrundlag – og udover det, kunne tage sig et arbejde efter behov. Herved undgår man unødig stress, megen kriminalitet og menneskelig ulykke. Det kan kaldes borgerløn –  eller grundindkomst (som i Schweiz).

Ligestilling, ha? Min bare numse! Et samfunds ligestilling, kan måles på antallet af dametoiletter. Derfor siger jeg: Flere offentlige dametoiletter! Slut med de nedværdigende køer!

Vi arbejder for byfornyelse nedefra, skabt udfra beboernes egne ønsker, uden indblanding af økonomisk spekulerende bygherrer!

Almennyttige boliger på Christiania? Jamen, vi har ikke andet! Kom selv og lær af os, hvordan man gør!

Skønhed er ligeså vigtig som funktion! Vi ønsker en smuk og renby med billige, bæredygtige fantasifulde boliger med farver og runde former – ”en by så blød som en krop!” – med leg og liv i nærmiljøet og med små butikker, tæt på din bolig, med rene råvarer.

Vi ønsker naturen tilbage til byen – med flere grønne oaser og grønne tage – og mere af den vilde natur! Amager Fælled er Københavns forhave – Christiania er byens baghave!

Vi ønsker mere tid til nærvær mellem alle slags mennesker. Børn, unge og ældre fra alle kulturer, kan arbejde sammen på tværs af generationer. De unge kan lære meget ved at snakke med de ældre og lytte til deres historier… En bedre – og mere kvalificeret undervisning findes næppe – og slet ikke på nettet! Prøv det!

Hjemløse skal være med til selv at bygge og indrette deres boliger – under kyndig vejledning. Det skaber selvværd og kan lægge grunden til en meningsfuld tilværelse.

Jo mere man kriminaliserer hashhandelen og brugerne, des mere kamp bliver der om markedet og kunderne – og des mere hårdt og paranoidt-nervøst reagerer miljøet omkring Pusher Street og andre salgssteder. For det er pengene, der er det farligste rusmiddel!

Vi ønsker derfor legalisering af HELE cannabisplanten – IKKE kun den medicinske del! Det giver plads i fængslerne til de virkelig personfarlige forbrydere. Her burde politikerne lytte til Christianias mangeårige erfaringer på godt og ondt.

Økologisk cannabis skal dyrkes på de danske bondemarker og sælges lovligt på licens fra udvalgte salgssteder. Det giver gode penge i statskassen, som bl.a. kan bruges til behandling af alkohol- og stofmisbrugere og resocialisering af unge kriminelle.

Man kunne også forestille sig, at den danske regering på sigt kunne lave aftaler om køb af cannabis fra lande, hvor bæredygtig dyrkning og distribution ligeledes var lovliggjort, så en fair trade handelsmodel kan bygges op.

STOP for byggeriet af Lynetteholmen! Vi ønsker en lokal forankret stormflodssikring for Christiania og Christianshavn – indtil en større fælles miljømæssig bæredygtig forsvarlig løsning bliver udarbejdet for København K, N, Ø og S. 

Der er brug for sikring af Kløvermarksvej, mod farlig trafik,  med ekstra fodgængerfelter og lysregulering.

Vi drømmer om ’Det holistiske hospital’, hvor det åndelige aspekt spiller en ligeværdig rolle, hvor man er fri for uforsvarlige tilstande med skærpet administrativt arbejde, hvor personalet har ro til at samarbejde og tage sig omsorgsfuldt af den enkelte patient, hvor det grønne kan dyrkes økologisk eller biodynamisk, hvor skønheden i omgivelserne – inde som ude – og maden – indgår som en del af helbredelsen – HEL-bredelsen!

REGIONEN bør følge Christianias eksempel og indrette små lokale skadestuer og sundhedshuse ­som supplement til de store specialiserede sygehuse. Christiania har haft sit eget Sundhedshus med succés siden 1973.

OG HUSK:

Du er selv en del af naturen, så vær god ved den!

SÅ:

SKYND DIG LANGSOMT – MED

CHRISTIANIA-LISTEN!

FUGLEN OG DEN FATTIGE SKAL OGSÅ VÆRE MED!

– O  O  O –

VIGTIGT AT BEMÆRKE:

Christiania-Listen har bogstavet E til Kommunalvalget

E for EVENTYR

E for ENERGI

E for ENGAGEMENT

MEN hedder kun Christiania-Listen til Regionsrådsvalget

SKYND DIG LANGSOMT –

MED CHRISTIANIA-LISTEN!            

Hvad er Christiania Listens politik? Det svarer Britta Lillesøe på i korte videoer. Her om cannabis.

Christiania Listens politik om Bynatur

Christiania Listens politik om hjemløshed

Christiania Listens boligpolitik

Christiania Listens arbejdsmarkedspolitik

Christianialisten om ligestilling

Christiania Listens kultur- og fristedspolitik

Christiania Listen om Christiania som politisk model

Christiania Listens unge- og ældrepolitik

Christiania Listen om integration og multikultur

Christiania Listen til kommunalvalg og regionsvalg