LENINGRAD UNDERGROUND MAKE LOVE – NOT WAR! Udstilling på Galloperiet

Screenshot from 2018-10-04 17-24-26

 

LENINGRAD UNDERGROUND

MAKE LOVE – NOT WAR!

GALLOPPERIET I CHRISTIANIA / SKIZOREVOLUTION

6. – 26. oktober 2018

Udstillingsåbning lørdag den 6. oktober kl. 16-19.

Alle er velkomne. 

 Gallopperiet, Stadens Museum præsenterer med glæde denne udstilling og connection til et udstrakt kunstnermiljø i Sankt Petersborg, Leningrad i Sovjettiden. Fristaden har i 3 år haft en kulturudveksling med dette kunstnersamfund, initieret af det danskboende russiske par Dmitri Levkovski og Anna Andreeva, samt af Christianias Kulturforening. Det har betydet at ca 20 Christiania-kunstnere, video folk og musikere har gæstet St. Petersborg og et lignende antal russiske jazzfunk- musikere og fotografer har besøgt Fristaden.

Nu åbner Gallopperiet, Stadens Museum for Kunst, udstillingssalen for 3 russiske kunstnere, oprindelig fra Leningrad Underground, Sankt Petersborgs undergrunds- kunstnergrupper, der holdt til i det legendariske besætterhus `Pushinskaja 10´ og altså var besættere ligesom Christianitterne.

 

Deltagende kunstnere:

Oleg Maslov f. 1965.

Maler og  professor på New Academy of fine Arts.

Maslov tidligere værker må betegnes som russisk fotorealistisk popart, der afbilder ironisk-idylliske scenarier, samt neoklassiske tableauer. Han er ophavsmanden til det ledsagende ikoniske billede af manden, der slår sig i hovedet med søm og hammer.

Oleg Kotelnikov f. 1963.

Maler og kurator på New Academy Gallery.

Kotelnikov maler og holder masterclass på Gallopperiet i udstillingsperioden.

Andrei Khlobystin, f. 1961

Kunsthistoriker fra på St. Petersborg Universitet

hans CV omfatter 200 udstillinger i Rusland, Europa og USA

talrige artikler, essays, bøger, magasiner og ledelsesposter i russisk kunstliv

 

Prisvindende bog: 

Andrey Khlobystin har netop udgivet en mursten af en bog, `Skizorevolution´, hvor han løber Ruslands billedkunsthistorie igennem, med særlig vægt på den, for resten af verden, ukendte undergrundskultur, der langsomt udvikledes efter Stalins dekret (1932) om ophævelse af alle frie kunstnergrupper.

Denne undergrundskultur og stille protestbevægelse i Leningrad var ikke idel nød, fortvivlelse og sørgmodighed, men tiltagende fræk, elegant, munter og vanvittig, hvilket kom til udtryk i de forskellige kunstarter, og ikke mindst i protest-outfits, skæve modestrømninger, `stilyagi´, vestlig pop, rave og mass media-påvirkning, dandy påklædning og neoakademiske nymfe tableauer. Alt dette ligger i tidsmæssig parallel til vestens beatnikperiode i 1950-60érne og den senere, never ending, hippie periode.

Nu kunne man tro at denne kunstneriske skejen ud var et resultat af Gorbachev’s Perestrojka, men St. Petersborg Undergrunden var i en særpræget kontakt med statsmagten, idét Gorbatjov citerede poesi og slogans fra kunstnergrupperne i sine taler til folket. Undergrundsgrupperne opfattede tiden som magisk , idét de faktisk havde en magisk og kunstnerisk politisk indflydelse.

Bogen er nomineret af `The Newspaper Russia and National Bestseller Award´, 2017.

Tekst/ Ingrid Borum / Research/ Ann Sophie von Bülow

kilde: YOUTUBE / Christiania1: Interview with Andrei Khlobystin, artist, art historian.

Loppebygningen, Christiania Sydområdet 4 A, 2 tv.  

1440 København K stadensmuseumforkunst@gmail.com www.gallopperiet.dk