KOM OG FEJR LOPPENS 50 ÅRS FØDSELSDAG D. 17. MAJ

Til maj kan Loppen fejre 50 år som spillested. 50 år der har budt på koncerter med større bands som Smashing Pumpkins, The National og Blur, men også en lang række danske navne, og onsdag d. 17. maj præsenterer vi et fem timers musikalsk potpourri med husbandet Den Fede Tråd anført af trommeslager Kresten Osgood og et hav af gæster, der bl.a. tæller Teitur, Mellemblond, Jomi, T.S. Høeg, M. Rexen, Pia Raug, Tomas Ortved (Sort Sol m.fl.) og Bo Jacobsen (Blue Sun Reunion).

På etagen ovenfor bliver fødselsdagen også fejret hele maj måned med en udstilling på Gallopperiet og Spiseloppen med plakater, billeder, tegninger og meget andet fra Loppens lange og begivenhedsrige historie.

Dørene åbner kl. 19.00 i dagens anledning, og det vil også være muligt at tilkøbe spisning på Spiseloppen fra kl. 17.00. Billetten koster selvfølgelig kun 50 kr. og kan købes nu via Tikkio.

Facebook event side https://www.facebook.com/events/696066545624780