God Grundlovsdag – og husk: Minoriteterne ER majoriteten!

Kære venner!

Hjælp os med at sprede dette vigtige budskab op til – og på selve grundlovsdag – den 5. juni:

Minoriteterne ER majoriteten!

OOO

Grundloven skal beskytte os alle, men især de mest udsatte, der ikke selv ville kunne forsvare sig!

Derfor har Christiania lagt jord til MINORITETERNES GRUNDLOVSDAG, som Christianias Kulturforening og samarbejdspartnere har afholdt, den 5. juni, siden 2005. En påmindelse om alle de grupper, der fortsat må kæmpe for deres ret i samfundet.

Men det er desværre stadig ikke muligt fysisk at afholde den traditionsrige grundlovsdag, som vi ønsker, pga. Corona.

Ja, aflysningen er især uheldig netop nu, hvor der er mere brug end nogensinde for MINORITETERNES GRUNDLOVSDAG, som et meningsfuldt samlingspunkt.

Får vi mon i år overhovedet en grundlovsdag, som handler om grundloven?

Sidste år kreerede vi – som nogen måske husker – MINORITETERNES MINIMALE DIGITALE GRUNDLOVSDAG på nettet, i samarbejde med Christiania TV! Er stadig aktuel og kan stadig ses på dette link:
http://www.christianiaskulturforening.dk/2020/index.html

Vi håber, at du vil være med til at fejre og markere Minoriteternes Grundlovsdag, den 5. juni, ved f.eks. at dele budskabet på Facebook, male det på et banner og hænge det op i dit vindue, male det på vejen, eller på en mur som graffiti, trykke det på klistermærker, gjalde vores slogan ud over byen på din cykeltur! Kun fantasien sætter sine grænser…

Vi er alle lige – forskellige!

Venligst

på Christianias Kulturforenings
og gruppen bag Minoriteternes Grundlovsdags vegne

Hans Schjørmann (29 64 85 91)

og

Britta Lillesøe (20 64 08 34)

Download slogans her:

Sort/Hvid med grå tekst

Sort hvid med hvid baggrund

Rød/Gul