Miljøet i Pusher Street har besluttet at lukke ned nytårsaften fra kl. 18 og Christiania bakker beslutningen op ved at lukke af for adgangen til størstedelen af Christiania på samme tidspunkt. Beslutningen er taget for at begrænse smittespredning af Covid-19.
Behovet for Cannabis til rekreativ og medicinsk brug forsvinder ikke i en krise, hvor mennesker skal holde afstand. Tværtimod kan vi se, at det er uændret og at gæsterne i Pusher Street ikke bliver væk.
Erfaringen fra et forsøg på at lukke for Pusher Street i juledagene viser, at markedet på et splitsekund bliver overtaget af kræfter uden for Christiania som tager opstilling både på Christiania og på det meste af Christianshavn.
Dette skaber stor utryghed for vores naboer på Christianshavn som skal opleve, at der står personer og tilbyder stoffer på hvert et gadehjørne i bydelen.
Vi opfordrer til, at Politiet sikrer, at denne beslutning som er taget for at begrænse smittefaren, ikke giver problemer for vores naboer.
Mvh.
Christianias Pressegruppe
Del gerne fra vores facebook: Christiania Facebook