Henrik Schütze er født i 1951 og er uddannet skolelærer, Han har i mange år undervist i billedsprog og har malet næsten hele sit liv. I 2009 holdt han op som lektor på Københavns Pædagogseminarium for helt at hellige sig maleriet.
Han er en kunstner med mange facetter, og man kan egentlig ikke placere ham inden for en bestemt stil. Hans grundlag er ofte det genkendelige. Han arbejder med både olie og akryl; akryl bruger han på rejserne, og når han om vinteren lader hjemmet blive atelier og galleri. Olien bruges, når det er muligt og forsvarligt. Dens evne til at overmale akryl, dens endnu smukkere overflade, og det at den holder sig åben, gør den ofte til hans foretrukne medie.
Hans motiver spænder vidt. Papir og lærred er altid med på rejserne, der har haft utallige mål, dog med Italien som et dominerende sted. Han inspireres af lokalmiljøet i Christiania og Københavns arkitektur, jeget, mennesket og dets tendenser.
.Underlagets struktur og en forbehandling af lærredet med f. eks. frottage medfører ganske særegne effekter på lærredet, der giver stærke, stemningsfyldte indtryk.
Henrik Schütze er en kunstner, der meget bevidst og med betydelig succes arbejder sig væk fra det forventede.
Se flere billeder af Henrik Schütze på hans hjemmeside og facebook-side.