CHRISTIANIA PÅ ARBEJDE

Forside  Sammenfatning   Del I: Selvforvaltning   Del II: Byggekontoret og Maskinhallen
Del III: Græsrodsprojekter   Del IV: Boliger og virksomheder   Selvforvaltning   Efterskrift  


Del II: Byggekontoret og Maskinhallen



Christianias tekniske forvaltning


Byggekontorets opgaver

Registrant

Kloak
• Større kloakeringsopgaver i de sidste ti år
• Rodzoneanlæg
El
• Større elopgaver i de sidste ti år
Vand
• Større vandopgaver i de sidste ti år
• Spar2-gruppen

Bygningsvedligeholdelse
• Råd og svamp • Tagrenoveringer
• Gennemførte projekter de sidste ti år
• Fredens ark • M-huset • Loppebygningen
• Operaens tag • Krudthuset

Arealpleje
• Større arealplejeopgaver udført de sidste ti år
• ”Lige til kanten” • Prærien
• Prærieindgangen • Rosenhusindgangen

Overflade
• Større vejprojekter gennemført de sidste ti år
• Gadefejning og snerydning

Brandforebyggelse
• Brandsugebrønde på Dyssen
• Brandsikring af Operaen

Miljø
• Forurenet jord • Voldgraven
Rottebekæmpelse
Skorstensfejning
Maskinhallen / maskinparken
• Affaldshåndtering på Christiania
Samarbejdspartnere



Christianias tekniske forvaltning
ByggekontoretByggemødet, budgetmødet og/eller et fællesmøde udstikker de overordnede linjer i målsætningen for planlægningen Og udførelsen af større etablerings og vedligeholdelsesarbejder.
Byggekontorets og Maskinhallens opgave er derefter at udføre beslutningerne.

I Byggekontorets regi fungerer forskellige arbejdsgrupper, der i praksis er selvstyrende - Spar2-gruppen, gartnergruppen, gadefejning etc. Maskinhallen står for maskinparken og fungerer som en selvstændig virksomhed.
Byggekontorets opgaver
Byggekontorets arbejde kan sammenlignes direkte med opgaver, der traditionelt varetages i en kommunal teknisk forvaltning.
Opgaverne er:
• Vedligeholdelse og udvikling af vand-, kloak- og el-net
• Arealpleje
• Byggeteknisk rådgivning af beboere og virksomheder
• Brandforebyggelse
• Computerregistrant

Alle aktiviteter, der fra Byggekontoret, er finansieret med budget fra Christianias Fælleskasse 31.
Registrant
1989 påbegyndte Byggekontoret arbejdet med at indføre en EDB-baseret registrant over alle tekniske installationer, som forefindes på Christiania.

Registrantens grundlag er en computerbaseret tegning af Christianias område, dvs. arealet, veje, stier og huse efter en luftfotografering af området.

Bagefter har den digitaliserede tegning fået tilført detaljer om de tekniske installationer, som placering og størrelser af kloakbrønde, rør, vandledninger, stophaner, elkabler med mere.
Efterfølgende er alle ændringer og tilføjelser blevet indført i tegningen, og den fremstår i dag som den mest komplette oversigt over Christianias infrastruktur. For tiden arbejder vi på at få registranten opdateret, så den også indeholder alle forandringer på bygninger, veje, stier og arealer.
Fremtidsplanen er, at databasen udbygges til at omfatte endnu flere installationer og informationer – el- og vandmålere, telefon, computernetværk, forurening, bygningstegninger samt dertil kædede relevante dokumenter. Dermed gøres registranten til et endnu mere anvendeligt værktøj i det daglige arbejde. Allerede i dag er registranten det mest betydningsfulde arbejdsværktøj på Byggekontoret.

Samtidig er det et unikt værktøj, der både er meget præcist, detaljeret og med sin digitale teknologi er forud for arbejdsformen i de fleste kommunale tekniske forvaltninger i Danmark.
Kloak
Foran Rosinhuset, MælkebøttenChristianias kloaksystem er oprindelig blevet etableret i forsvarets tid og består af et spildevandssystem, som er tilsluttet det kommunale rensningsanlæg på Lynetten og et regnvandssystem, som har afløb til Tømmergraven. Christiania varetager selv vedligeholdelse og udbygning af kloaknettet på Christianias område, og Byggekontoret har derfor etableret en kloakgruppe og -værksted.

Her er der viden og knowhow til rådgivning, der sikrer en høj standard for at undgå skader på installationer og bygninger, samt udførelse af kloakarbejde for Christianias beboere og virksomheder,
Selv om store dele af det oprindelige ledningsnet på Christiania er relativt gammelt og består af lerrør og betonbrønde, er dets tilstand rimelig god.
I dag er der kun mindre skader på systemet, som kræver en større opgravning og reparation. Byggekontoret har en opsparing til at etablere en ny kloakforsyning til erstatning af Midtdyssens sivedrænsanlæg, som blev etableret for 15 år siden.

Byggekontoret varetager service til:

• Fristadens syv pumpebrønde til spildevand
• Vedligeholdelse af eksisterende installationer
• Hovedkloakpumpestationer
• Slamsugning af regnvandsbrønde
• TV-inspektion af kloaknettet

Byggekontoret har etableret:
• Olie- og kemikalieudskiller i Maskinhallen
• Melfælde i Bageriet
• Leropsamlingsbrønd ved Keramikhuset
• Fedtfælder ved vores restaurationer og på Carl Madsens Plads.

Dele af vedligeholdelsen bliver foretaget af Byggekontoret i samarbejde med enten Maskinhallens slamsugerhold eller et privat TV-inspektionsfirma.
Christianias Byggekontor har også tegnet en servicekontrakt med Flygt Pumper til eftersyn og vedligeholdelse af de ti pumpestationer, der befinder sig på Christianias område.
Prærieområdet 1990Vedligeholdelsen af installationerne i beboelser og virksomheder påhviler beboerne/brugerne med hjælp og vejledning fra Byggekontoret.

De dele af Christiania 32, som ikke oprindeligt har været tilsluttet kloakforsyningen, er i de sidste år enten blevet tilsluttet det offentlige kloaknet eller er blevet forsynet med alternative spildevandsrensningsanlæg som rodzoner.
Større kloakeringsopgaver
i de sidste ti år:
• Alle områder af Christiania er i dag kloakeret eller har fået etableret
   rodzoneanlæg til gråt spildevand. 99% af boligerne har eget toilet og bad.
• Nyetablering af overfladeafvanding på Christiania, senest på Prærien.
• Nyetablering af konventionel kloak til Syddyssen til erstatning af sive drænsanlæg.
• Nyetablering af rodzoneanlæg til 50 beboelser på Dyssen, Blå Karamel og
   Bjørnekloen samt til forskellige selvbyggerhuse og skurvogne.
• Nyetablering af konventionel kloak til Børneengen, Grønnegade,
   Skurvognslandsbyen samt til forskellige selvbyggerhuse og skurvogne.

Traditionelle løsninger på spildevandsafledning er blevet suppleret med en række bæredygtige økologiske rodzoneanlæg.
Rodzoneanlæg
Nyanlagt rodzoneanlæg, Sjette Sans, NordområdetFor at kunne etablere en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af spildevand i yderområderne af Christiania, er der etableret en række rodzoneanlæg dimensioneret efter anslået vandforbrug + 25% 33.
Alle projekterne er udført i tæt samarbejde med beboerne efter principperne om direkte deltagelse, indflydelse og selvforvaltning. I sommeren 1997 afholdt Byggekontoret et ”byg-med kursus” og etablerede to rodzoneanlæg i den Blå Karamel beliggende på ”Carls Bastion”.

I 1998 etablerede Byggekontoret seks nye rodzoneanlæg eller biologisk spildevandsrensning med ny vand -og strømforsyning til beboerne i Bjørnekloen. I 1999 etableres yderligere et rodzoneanlæg på Midtdyssen med ny vandforsyning til beboerne. Siden er der etableret yderligere 12 rodzoneanlæg på Christiania.
En gang om året gennemgås anlæggene af Byggekontoret 34 sammen med beboerne, og der aftales eventuelle justeringer.
El
Hoveddelen af Christiania har været tilsluttet elnettet allerede i forsvarets tid, og disse installationer, som daterer sig fra 1950'erne og 1960'erne, er forældede og skiftes løbende ud.
Udskiftningen omfatter både hovedforsyningstavler, kabler i jorden samt fordelingstavlerne i de enkelte områder og bygninger og prioriteres ud fra tekniske, sikkerhedsmæssige og finansielle aspekter. Vedligeholdelsen af installationerne i de enkelte beboelser og virksomheder påhviler dog beboerne og brugerne med hjælp fra Byggekontoret.

Christiania bliver forsynet med el fra Københavns Energi (KE) via seks forsyningssteder:
• 10 KV transformerstation, som dækker 75% af Christianias elforbrug.
• Tre almindelige 0,4 KV forsyninger i yderområderne
• To 0,4 KV treledsforsyninger

Transformerstationen bliver ligesom alle tekniske installationer vedligeholdt af og på Christianias regning 35.

Da det efterhånden kniber med at skaffe reservedele til transformatorstationen, er der etableret en opsparingsordning til at få foretaget en komplet udskiftning af denne.
Prisniveauet for denne opgave ligger over en halv million kr.

Det gamle Infohus, Prærieområdet 1990Vedligeholdelsen og forbedringen af det almindelige 0,4 KV-net bliver foretaget af Christianias Byggekontor, som til formålet har etableret en el-gruppe og -værksted. Arbejdet består af tre hovedopgaver: vedligeholdelse, omlægning, udbygning og rådgivning.
Rådgivning og udførelse af elarbejde for Christianias beboere og virksomheder er vigtigt for at sikre en så høj standard som muligt og derved undgå ulykker og brand.

Omstillingen fra gammelt kaserneområde til selvforvaltet by stiller nye krav til forsyningsledningerne.

Derfor er der et løbende arbejde i gang med at omlægge og udbygge forsyningsnettet på Christiania, for at tilfredsstille behovet og øge driftssikkerheden. Desuden er der i Christianias første år blevet installeret en del midlertidige installationer. Typisk luftledninger til skurvogne og selvbyggerhuse i yderområderne, som nu for en stor dels vedkommende er blevet erstattet med jordledninger.
Større elopgaver i de sidste ti år:
• Komplet udskiftning og renovation af hovedforsyningstavle i Fredens Ark.
• Renovering af hovedforsyningstavle i Rosenhuset med tilslutning til KE's net.
• Etablering af nye kabler fra transformerstationen til Syd- og Midtdyssen.
• Etablering af nye kabler fra transformerstationen til forskellige storforbrugere
   (Vaskeriet, Bageriet, Grå Hal).
• Derudover udføres vedligeholdelse af ledningsnet til tavler og målere ifølge
   stærkstrøms-regulativet i Danmark.
• Fra 2002 blev Christiania som storkunde en del af det liberaliserede elmarked.
• Omlægning fra luft- til jordledninger til 50 beboelser i Nordområdet, Blå Karamel
   og Bjørnekloen.
• Alle huse i områderne har fået etableret elforsyning, og i øjeblikket er det største
   projekt at få etableret elmålere til alle beboelser og husstande. På den måde
   øger vi forbrugerens bevidsthed, og forbruget nedsættes formentlig.
Vand
Christiania bliver forsynet med vand fra Københavns Energi og Byggekontoret varetager vedligeholdelse og udbygning af ledningsnettet på Christiania.

Til dette formål har Byggekontoret etableret en Vand-gruppe samt et -værksted, hvis opgaver er:
• Vedligeholde offentlige vandinstallationer i jorden
• Omlægning og udbygning af ledningsnet
• Gratis reparationer af beboernes løbende vandhaner og toiletter
• Rådgivning
• Vandspare-projekter
• Løbende reparation/udskiftning af stophaner
• Opsætning af vandmålere og kvartårlige måleraflæsninger til kontrol med vandspild.

Store dele af Christiania har været forsynet med vand allerede i forsvarets tid, og disse installationer, som er op til 100 år gamle, er ved at være godt rustne og kræver en løbende vedligeholdelse. Der bliver løbende via natmålinger holdt øje med, om der er opstået vandbrud, især om vinteren, og disse bliver så lokaliseret og udbedret. Desuden bliver der, hvor det er påkrævet, udskiftet større strækninger af vandledninger i et stykke.

Vedligeholdelsen af installationerne i de enkelte beboelser og virksomheder påhviler dog beboerne og brugerne med hjælp fra Byggekontoret.
Andre dele af Christiania har aldrig været tilsluttet vandforsyningen. Derfor er yderområder som Børneengen, Blå Karamel, Bjørnekloen og Dyssen i de sidste år blevet forsynet med nye vandledninger. Ved arbejdet er sideløbende blevet etableret forsvarlige afløbsforhold.
Større vandopgaver i de sidste ti år:
• For tiden er det største projekt at etablere vandmålere til alle beboelser og huse.
• Alle områder på Christiania har fået vandinstallationer.
• Nyetablering af tre nye hovedmålerbrønde på Christianias område ved
   Refshalevejen som erstatning for en målerbrønd ved Trekantsgrunden.
• Udskiftning af flere strækninger af Christianias hovedforsyningsledning.
• Etablering af ti brandsugebrønde på Dyssen til Københavns Brandvæsen.
• Nyetablering af vandledninger til 50 beboelser på Børneengen, Blå Karamel og
   Bjørnekloen samt til forskellige selvbyggerhuse og skurvogne.
Spar2-gruppen
Spar2-gruppen er Byggekontorets vandsparegruppe, der tager sig af dryppende vandhaner, løbende toiletter, opsætning af sparetoiletter m.m.

Spar2-gruppen blev etableret i begyndelsen af halvfemserne. Christiania vurderede, at det på sigt ville være langt mere økonomisk og økologisk bæredygtigt, at Byggekontorets blikkenslagere reparerede vores defekte vandhaner uden omkostninger for den enkelte christianit i stedet for at betale for spildt vand.

Med tiden udviklede Spar2-gruppen sig til at omfatte vedligeholdelse med udskiftning og udbygning af militærets 100 år gamle vand- og kloaksystemer. På nuværende tidspunkt (medio 2003) har Byggekontoret sparet omkring 510.000 kr. op til udskiftning af hovedvandtilførslen til Christiania. Udskiftningen vil foregå løbende over nogle år.
Bygningsvedligeholdelse
Fabrikkens tag, FabriksområdetI de første år af Christianias historie var mange byggerier præget af eksperimenter og uvidenhed. Flere af disse byggerier er i dag forgået eller er blevet revet ned, er renoveret eller står for at skulle renoveres.
Undervejs endte nogle af disse byggerier desværre med at forvolde mere skade end gavn på de gamle bygninger.
Især er der opstået skader på mange tage ved forkert eller manglende inddækninger ved tagvinduer, kviste og skorstene. Det har i nogle tilfælde ført til råd og svamp.

Manglende vedligeholdelse har også medført flere skader på bygninger, eksempelvis ved manglende tagrender og tagnedløb. Det er disse skader, som Christiania har taget hul på i 1990'erne, hvor vi har udført flere tagrenoveringer, og flere projekter er på vej.

Svampeeksempler, Fredens Ark Byggekontoret har haft en stor betydning for et højt byggeteknisk niveau på Christiania. Kontoret fungerer som et videnscenter med tilbud om rådgivning. Et byggeri med økonomisk støtte fra fællesskabet skal være byggeteknisk i orden og godkendt af byggemødet.
Råd og svamp
Byggekontoret har en stor viden omkring identificering, bekæmpelse og forebyggelse af råd og svamp.
Opdager en beboer noget der kunne ligne svamp tilkaldes Byggekontoret, som tager en prøve, der bliver identificeret af Hussvamplaboratoriet.
Svampeeksempler, Fredens ArkMed den indsamlede viden udarbejder Byggekontoret en handlingsplan/projektbeskrivelse og hjælper med at udarbejde en ansøgning til byggemødet.
Tagrenoveringer
De sidste 15 år har mange af de gamle bygninger været igennem store tagrenoveringer: Stjerneskibet, Novahuset, Blå hus, Loppebygningen, Rosenhuset, Operaen, Grå Hal, Fabrikken, Det lille Krudthus, M-huset, Mælkebøttens port med flere. Og andre huse står foran større tagrenoveringer.

Mange projekter er gennemført med 1/3-delsordninger, og beboerne/brugerne har været med til planlægningen og udførelsen i det omfang, det har været muligt.
Gennemførte projekter de sidste 10 år
I det næste afsnit gennemgår vi nogle af de væsentligste bygningsmæssige renoveringer og reparationer i de sidste ti år.
Fredens Ark
Den tidligere kasernebygning er Christianias største bygning med cirka 80 beboere. Huset er opført i 1830'erne som grundmuret bygning med hovedparten af de indvendige skillevægge udført i bindingsværk. Huset er i fire etager samt tagetage og udnyttet spidsloft med en tagflade på ca. 2000 m2.

Siden begyndelsen af 1980'erne har beboerne været klar over, at taget er stærkt angrebet af bl.a. ægte hussvamp.
Undersøgelser har vist, at nogle svampeangreb er fra før Christianias overtagelse af bygningen 36.
M-huset, FabriksområdetOmrådet har siden midten af 1980'erne arbejdet på at organisere sig, indsamle penge til renoveringen og klarlægge projektets omfang.
Der er også udarbejdet en handlingsplan med en opdeling af tagrenoveringen i fire etaper, således at området kan overkomme arbejdet både organisatorisk og økonomisk.

Da projektet økonomisk langt overstiger Christianias og Byggekontorets normale tagrenoveringer med en byggesum på anslået otte millioner kr., er renoveringen beskrevet i en projektbeskrivelse, som både er myndighedsansøgning og udbudsmateriale til en hovedentreprise.
I midten af 1990'erne gennemførte området selv en større renovering i den sydligste del af tagetagen, hvor der var angreb af ægte hussvamp.

Fredens Ark ønsker at respektere bygningens status som bevaringsværdig. Taget vil derfor blive udført med nye blådæmpede vingetegl lagt på et undertag af vandfast krydsfiner belagt med underpap og ny lægtning.
M-huset, FabriksområdetInddækninger ved skorstene og brandkamme vil blive udført traditionelt som murede inddækninger. Rygningssten vil blive lagt i mørtel.

Alle tagvinduer vil blive skiftet til tophængte Velux-vinduer (redningsåbninger), der opsættes, således at tagfladen får et mere roligt og ensartet udtryk end den nuværende.
I forbindelse med renoveringen af taget, vil der blive gennemført en brand-sikring af tagetagen.
M-huset
I årene 2000 og 2001 var M-huset igennem en stor tagrenovering.
En tredjedel af taget var angrebet af gul tømmersvamp.
• Skalke blev udskiftet, nye taglægter, nyt undertag og nye vingetegl. Der blev    imprægneret mod svamp i skalke og tagrem. Samtidig blev der opbyg- get
   nye kviste.
• Renovering af murkrone i forbindelse med svampeskade.
• Alle tagvinduer er udskiftet til tophængte, således at de kan fungere som   redningsåbninger.
• Etageadskillelse udbedret for angreb med hvid tømmersvamp.
• Nye inddækninger, skotrender, tagrender og nedløb.
• Tagflade og etageadskillelse er isoleret med papirgranulat.
• Udvendig trappe udskiftet med ny spindeltrappe i galvaniseret jern.
   Desuden er der etableret nyt omfangsdræn og nye nedløbsbrønde.
Loppebygningen 37
Efter beslutningen om at indrette en ungdomsklub i Loppebygningens syddel er taget i denne del af Loppebygningen blevet renoveret.

• I forbindelse med tagrenoveringen blev der konstateret ægte hussvamp i
   tagfoden, og hele tagfoden i husets nordlige, mellemste og sydlige del blev
   derfor gennemgået og udbedret for svamp.
• Spær er blevet udskiftet eller genoprettet hvor nødvendigt.
• Tagdækning er af naturskifer som det oprindelige tag.
• Der er opsat nye Velux tagvinduer af ensartet størrelse, og en del af disse er
   udført som redningsåbninger.
Færdiggørelse af indvendige overflader har været lagt ud til klubbens brugere, men i erkendelse af opgavens omfang, har vi nu vurderet at færdiggørelsen af Ungdomsklubben er et fællesanliggende.
Operaen, Psyak
Operaens tag
Operaen er en af Christianias gamle og bevaringsværdige bygninger.
Huset indeholder Christianias forsamlingshus, Børneteater, Jazz-klub, Nyt Forum 38, Værksteder og café.
Under taget er der indrettet boliger for ca. ti beboere.

Taget trængte til en gennemgribende renovering og var flere steder angrebet af ægte hussvamp samt gul tømmersvamp.
Der blev taget svampeprøver tagfoden rundt, udvalgte steder i etageadskillelse samt i øvrige tagflader.
En tagrenovering blev gennemført i årene 1998-2001 og var inddelt i tre etaper:
• Flere spær blev delvist skiftet eller lasket.
• Alle spær blev forstærket ved tagfod.
• Ny tagfod hele vejen rundt.
• Alle lægter udskiftet, i alt ca. 2.5 km lægter.
• De nye tagsten er "Gammel dansk vingetagsten" svarende til de
   oprindelige tagsten.
• Der blev isat nye ovenlysvinduer til erstatning af tidligere utætte gamle
   stålvinduer, hvoraf 11 er redningsåbninger svarende til en redningsåbning
   pr. beboelsesrum.
• To murede skorstene blev renoveret.
• Der blev lavet ny kobberskotrende med tilhørende kobbernedløb.
• Murkronen blev renoveret og brandkam udskiftet og opmuret.
• Helt eller delvist fornyet etageadskillelse flere steder pga. råd og svampe skader.

Projektet er gennemført med Byggekontoret som byggeteknisk rådgiver og med en beboer som projektansvarlig i planlægningen og byggefasen.
Krudthuset
Midt på Børneengen ligger en af Christianias ældste og mest bevaringsværdige bygninger – Krudthuset. Et gammelt krudtmagasin, der i dag er omdannet til bolig for en familie.
Bygningen har i mange år – også i tiden før Christiania – været angrebet af ægte hussvamp i tagkonstruktionen.
Alle remme, stikbjælker og skalke er angrebet og skal skiftes.
Svampeangrebet har desuden bredt sig til murkrone og andet murværk samt til vinduer i øverste etage.
De fleste teglsten er stærk forvitrede og skal alle skiftes.
Identificering af skadernes omfang er sket i samarbejde med Hussvamplaboratoriet.

Der er udarbejdet en handlingsplan for renoveringen, og vi undersøger muligheder for finansiering af projektet gennem "udenbys" fonde, da projektets økonomiske omfang langt overstiger Christianias, områdets og beboernes økonomiske formåen.
Arealpleje
Christianias Gartnergruppe står for vedligeholdelsen af Christianias grønne områder.
Opgaverne er:
• Beskære og styne træer
• Vedligeholde grønne områder
   og stiforløb
• Sikre volde og søbred mod erosion
• Fælde syge træer og genplante

På voldområdet beskæres buske og stynes træer, så der kan komme luft til det bestående. Gartnergruppen sår græs, retablerer stiforløb og sikrer mod nedskridning af jord ved at lægge træstammer i den nederste kant af voldene, de steder hvor de eroderer. Desuden etableres kystsikring af søbredden med jord og kampesten.

Hvor elmesygen hærger, fældes de syge træer af en gruppe træteknikere. I disse år er turen kommet til vores smukke, men alt for gamle kastanjetræer, som rådner op.

I stedet genplanter Gartnergruppen med nye sorter af frugtbuske, frugt -og nøddetræer og lindetræer, der øger den miljømæssige mangfoldighed i området.

Fældede træer bliver brugt af børneinstitutionerne og Badehuset til opfyring i kombinerede olie-/træfyr.
Kvas og grene bliver komposteret og genanvendt til jordforbedring.

Gartnergruppen er en selvstændig enhed under Byggekontoret. På Byggemøderne orienteres om aktuelle projekter, og områderepræsentanterne har mulighed for at komme med ønsker og bestillinger.
Større arealplejeopgaver udført de sidste 10 år:
”Lige til kanten”
Gruppen har siden første maj 2003 gjort rent rundt om Christiania og fejet for egen dør. Der er fjernet affald, renset kantsten, og bådpladsen bag Multihuset er blevet ryddet for affald.

I Nordområdet er der etableret otte nye parkeringspladser og i maj måned 2003 blev indkørslen langs Den Grå Hal ryddet for containere og toiletvogn.

Volden op langs Røde Sols Plads og Psyak er genopbygget, og der er etableret en lille tværvold, så beboerne slipper for udsyn til den nye parkeringsplads, der giver plads til 18 biler.
Prærien
Byggekontoret har stået for anlægsarbejdet på Prærien samt brolægning og renovering af porten ved Rosenhuset.
Siden foråret 2002 er der blevet lavet et betydeligt forberedende arbejde i Prærieområdet, der er blevet kloakeret og afvandet. Et nyanlagt stisystem leder gående og cyklister ind over Prærien i flere retninger.
Langs stiforløbene er der opsat belysning, så området bliver overskueligt om natten.

PrærieportenVed Genbrugsstationen er der bygget en vold beklædt med kampesten, med mulighed for siddepladser. Volden skal både fungere som støjvold og som rekreativt afslapningsområde.
Her er også anlagt en hesteskoformet sol- og kælkebakke, beklædt med græs. Slutteligt er træer og buske beskåret, så området er blevet lyst og åbent.
Prærieindgangen
Christiania har på vores 32-års fødselsdag den 26. september 2003 åbnet ny indgang for gående og cyklister på hjørnet af Prinsessegade og Bådsmandsstræde.
Den gamle/nye hovedindgang – Prærieporten – er muret op i lyse sten og fungerer som sluse, der forhindrer biler i at køre ind.
Den samme Christiania kunstner, som har bygget legepladsen foran Loppebygningen, har tegnet indgangen. Beboerne i Præriemrådet har opført portslusen.
Rosinhusindgangen, Psyak
Rosenhusindgangen
Indgangen fra Prinsessegade mellem Rosenhuset og Loppebygningen blev brolagt i december 2002.
Indgangen er anlagt, så der kan etableres cykeltaxa-holdeplads.
Udformningen giver plads til, at der senere kan anlægges taxaafsætning, således som Vej & Park og Fæstnings- og Natursekretariatet har krævet.
Foreløbig er der placeret natursten langs fortovet for at forhindre bilkørsel, mens Christiania afventer næste skridt i den videre politiske behandling.
Overflade
Christianias vej- og stinet består for den ene halvdel af asfaltbelagte veje, den anden halvdel består af brostens- eller grusbelægning.
Da privat bilkørsel ikke er tilladt på Christiania, er størstedelen af vejnettet ikke udsat for de store trafikale belastninger og slides af den grund ikke så hurtigt ned.
Der er dog nogle få indfaldsveje, som bliver benyttet til stort set al varekørsel til Christiania, og på disse veje foregår der en løbende vedligeholdelse af overfladen.

Christianias Byggekontor har oprettet en gruppe, som har til opgave at vedligeholde veje og stier på Christiania.
For det meste drejer det sig om reetablering efter opgravninger i forbindelse med reparation eller nyanlæg af vand-, el- eller kloakledninger, samt jævnlig vedligeholdelse af grusbelagte og asfalterede veje.
Til brug for disse opgaver har Christiania anskaffet en vejhøvl og en vejtromle. Der er desuden iværksat en opsparing til reparation af Dyssevejen.
Større vejprojekter gennemført de sidste 10 år
• Asfaltreparation af Langgaden, vej til Dyssebroen og i Fabriks- og    Mælkevejsområdet.
• Etablering af dræn og ny overfladebelægning på Pile Allé.
• Reetablering af ca. 200 m asfaltbelagt vej i Nordområdet med nyetablering af    overfladeafvanding.
• Afgravning, opbygning af vejkasse og belægning med grus på strækningen fra    hovedindgangen ved Rosenhuset til Carl Madsens Plads.
• Brolægning af hovedindgangen ved Rosenhuset.
Gadefejning / snerydning
Byggekontoret har ansvaret for gadefejning og snerydning på Christianias side af Bådsmandsstræde, Prinsessegade og Refshalevej frem til indgangen til ved Multihuset.
Fejningen foregår med håndkraft og snerydningen med snefejemaskine.

Vi har ikke tidligere haft en snerydningspolitik på selve Christianias område. Derfor har det i årenes løb været afhængigt af, om der var nogle, der havde tid og lyst til at rydde sne.
Da mange Christianitter er blevet ældre, er behovet for snerydning større, og hovedgaderne bliver ryddet, når snemængden vokser.
De store brandveje på Christiania ryddes naturligvis fast.
Brandforebyggelse
Interessen for brandforebyggelse af Christianias huse startede allerede i slutningen af 1970'erne.
Som en del af aftalerne med Forsvarsministeriet er vi blevet enige om at udarbejde en meget omfattende og detaljeret rapport over brandsikkerheden på steder med offentlig adgang: Musikloppen, Spiseloppen, Nemoland, Månefiskeren og Woodstock.
Københavns Brandvæsens Forebyggende afdeling har udført brandtekniske analyser af de udvalgte bygninger i 1999.
Karakteristisk for disse lokaler er, at de fungerer som forsamlingslokaler og har offentlig adgang. Og som så ofte før på Christiania sker udviklingen i omvendt rækkefølge – krav og behov indføres og tilpasses først, efter at husets funktion er groet fast.
Formålet med rapporten er at redegøre for det nuværende sikkerhedsniveau i tilfælde af brand og stille forslag til, hvad der skal til, for at brandsikringen er forsvarlig.
Rapporten blev lavet i et samarbejde mellem Københavns Brandvæsen, Christianias Byggekontor og FNS. Christiania betalte for rapporten.
De enkelte værtshuse er enten i gang med / eller har allerede udført de foreslåede brandsikringstiltag.
Brandsugebrønde på Dyssen
Fra 1997 til 1998 etablerede Christiania ni brandsugebrønde, der dækker Dyssestien fra syd til nord. Byggekontoret har finansieret og var initiativtager og entreprenør på projektet. Sagen blev undervejs diskuteret med FNS, der stod for tilladelsen, og med Københavns Brandvæsen, der har godkendt projektet.

Der er i 1998 ansøgt om etablering af yderligere seks brandhaner på Refshalevej, så hele Christiania vil være dækket forsvarligt og korrekt ind brandteknisk.
Christiania afventer fortsat en afklaring og en tilladelse til etableringen af de nødvendige brandhaner.
Brandsikring af Operaen
Operaen anvendes i dag primært som forsamlingshus for Christiania med beboelse på loftetagen.
Den nuværende indretning af bygningen er ikke optimal i forhold til disse fællesaktiviteter, og på grund af den store personbelastning er det nødvendigt at ombygge både hoved- og bagtrappe således at de begge kan fungere som flugtveje. Det vil endvidere være nødvendigt at gennemføre brandsikring af skillevægge og etageadskillelser, for at sikre en forsvarlig brandsikring af bygningen.

Skitseprojekt til renovering af bygningen tager udgangspunkt i bygningens unikke karakter og udnytter en gammel blændet port. Flugtvej fra bagtrappen og Børneteatret vil munde ud i denne retablerede portåbning.

Brandsikringsprojektet vil således både føre bygningen i retning af det oprindelige bygningsudtryk og sikre forsvarlige flugtveje for alle husets aktiviteter. Brandsikringsprojektet gennemføres i samarbejde med Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut.
Miljø
Forurenet jord
Byggekontoret fik i april 1997 gennemført en jordanalyse hos Steins laboratorium. Analysen bekræftede vores formodning om, at jordforurening var et generelt problem i nogle områder. En forurening der uden nogen tvivl kan tillægges forsvarets produktion af ammunition på området.

Vi søgte rådgivning hos Miljøkontrollen og samarbejdet resulterede i, at de fire børneinstitutioner fik gennemført jordbundsanalyser og Christiania indgik en aftale med Miljøkontrollen om afværgeforanstaltninger.
Omeletten, MælkebøttenIfølge aftalen var Christiania bygherre på projektet. Dette betød at vi ryddede områderne for løst og fast inventar, afgravede jorden, kørte denne bort og sørgede for udlægning af ren jord på lokaliteterne.
Efterfølgende stod Christiania for reetableringen af græsplæner, plankeværk og legepladser for egen regning.

Der blev indgået en lignende aftale for fællesområdet Omeletten i Mælkebøtten i marts 1999.
Voldgraven
Imellem Dyssen og resten af Christiania ligger voldgraven, som en del af det historiske fæstningsanlæg omkring København. I dag et vigtigt landskabeligt element på Christiania. Indtil midten af 1980´erne var der en livlig badeaktivitet, især omkring Dyssebroen.

Op igennem 1980´erne blev vandkvaliteten dog så dårlig at Christiania opfordrede til badeforbud, da koncentrationen af næringsstoffer og fosfater var faretruende høj.
I dag ved vi at årsagerne til det dårlige vandmiljø var mange.
• Den rørledning, der skulle levere vand direkte fra Øresund til voldgraven, blev
   sløjfet i forbindelse med at Amagerforbrændingen blev udbygget i 1981.
   Voldgraven var samtidig aflukket ved Christmas Møllers Plads, hvor- for vandet
   var uden gennemstrømning.
• Da der blev lagt 2 højtrykskloakledninger fra Pumpestationen til Lynetten, blev der    frigivet en stor koncentration af næringsstoffer ved oprodning af bundsedimentet.
• Højtryksledningerne var i en årrække utætte, således at kloakvand sivede direkte
   ud i voldgraven.
• Christiania og de omkringliggende kolonihaver udledte fejlagtigt kloak- vand i    overfladekloakken.

I alt for mange år blev der diskuteret, hvem der var den store synder, hvor alle parter stædigt holdt på at det var modparten.

Christiania omlagde i begyndelsen af 1990´erne de fejlkonstruerede kloakledninger, således at intet kloakvand længere føres til voldgraven.

Samtidig erkendte Miljøborgmesteren og øvrige myndigheder endelig deres ansvar. Afløbskontoret skaffede penge fra Københavns Kommune til at etablere et nyt og større rørsystem mellem indre og ydre voldgrav, samt et system til ensretning af vandgennemstrømningen, således at vand kun kan komme ind fra den nordlige havnære ende.

Vandkanterne mod syd blev forstærket, så der forsøgsvis kun tillades en vandniveau-variation på +/- 20 cm daglig vande.

Nogle år senere blev der endelig bevilliget penge til at oprense det forurenede slam fra ydre voldgrav.

I dag – efter næsten 10 år – ser det ud til at anstrengelser og udgifter er ved at lønne sig: selv efter den varme sommer 2003 er vandet klart; rejer, hunde-stejler, muslinger, ål, kutling m.fl. trives sammen med tang, ænder, svaner, blishøns, lappedykkere og hejrer.
Rottebekæmpelse
Byggekontoret står for bekæmpelse af rotter på Christiania i et tæt samarbejde med Miljøkontrollen. Byggekontoret står for den daglige bekæmpelse med opsætning og opfyldning af foderstationer til udendørs brug og klapfælder til indendørs brug.
Via Christianias interne ugeavis, Ugespejlet, holdes beboerne løbende informeret om forebyggelse i forhold til skraldestationer, hønsegårde, skure, fuglefodring med mere.

Forår og efterår går Byggekontoret og Miljøkontrollen en runde, tjekker foderstationerne og laver strategier i de områder, hvor problemet er særligt stort – typisk i Christianias bycentrum.
Skorstensfejning
Skorstensfejerne kommer to gange om året i april og oktober kvartal. De fejer alle registrerede godkendte skorstene udvendigt, og hvis der er behov for det også indvendigt.

Christiania betaler årligt for fælles skorstensfejning, så det er gratis at benytte servicen.

Fire skorstensfejere er tilknyttet til Christiania med hver deres faste områder. Skorstensfejeren kan også give råd og vejledning om korrekt fyring og om skorstensproblemer.
Maskinhallen / maskinparken
I 1985 blev Maskinhallen ”klunset” og nedtaget fra NKT‘s gamle fabrik på Frederiksberg. Hvert eneste bræt blev nummereret, nedrevet og genopført på Christiania som base for skraldeholdet, garage for traktorer, maskinpark og indsamling, sortering og genbrug af flasker, pap og kompost.
I dag råder Maskinhallens maskinpark over:
• Tre traktorer
• To rendegravere med skovle
• Frontlæsser
• Slamsuger
• Lastbil med flaklad og komprimatorskab til dagrenovation
• Containere på 16m3 og 18 m3
• Fire trailere
• To tipvogne
• Vejtromle og -høvl
• Fejemaskine
• Varebil
• Motorbør
• Diverse større og mindre håndværktøj til udlejning.

Maskinhallen fik olie- og kemikalieudskiller i 1993 og en ny vaskehal i 1994 med toilet- og badeforhold til personalet.
I 1995 blev Maskinhallens tagkonstruktion renoveret, og samtidig blev der etableret regnvandsopsamling.
Affaldshåndtering på Christiania
I starten af fristadens historie blev der hurtigt dannet en skraldegruppe, men håndteringen var temmelig primitiv. Christianitterne så hurtigt store fordele i at sortere deres eget affald og derved reducere affaldsmængden.
Dette førte til etableringen af et olietøndesystem med kildesortering, der fungerede i en lang årrække.
Systemet krævede meget hårdt fysisk arbejde, hvor affaldet blev omlastet til lukkede containere fra R98, som Christiania havde en aftale med om den videre behandling af affaldet.
I 1988 deltog nogle Christianitter fra Maskinhallens skraldehold og Byggekontoret i Grøn By konkurrencen. Christiania's forslag, der beskrev etableringen af et komposteringsanlæg til egen bydel, inklusive den omliggende del af Christianshavn, vandt en delt førstepræmie, som vi benyttede til at anlægge et komposteringsanlæg på Norddyssen.

Dette fungerede indtil slutningen af 2001, hvor der blev indført en decentralisering af behandlingen af det grønne affald 39.

1996 starter projekteringen af et nyt dagrenovationssystem med lukkede containere på hjul og indkøb af Christianias egen skraldebil med komprimatorskab.

1997 køber Christiania en ny skraldebil og etablerer lokale dagrenovations-pladser. Kildesorteringen på de lokale dagrenovationspladser bibeholdes i det nye renovationssystem.

1998 indgår R98 en driftsoverenskomst med ”Fristaden Christiania Miljø-station” om håndtering af storskrald på Christiania.

Ordningen har ikke været tilfredsstillende og har udløst behovet for en mere tidssvarende håndtering og løsning på storskraldsituationen.

2001 nedlægger Christiania sit fælles komposteringsanlæg, og der etableres decentral komposteringsordning ved boligerne.

Foråret 2002 starter projekteringen af en ny genbrugsstation på 500m2 med en udbygget kildesortering i Prærieområdet.

Der rettes henvendelse til FNS om byggetilladelse, til Miljøkontrollen om miljøgodkendelse og til Amagerforbrændingen om en driftsoverenskomst.

Christiania opbygger og betaler for pladsen, medens Amagerforbrændingen leverer alt materiel og containere. Stationen bliver til brug for både christianitter og christianshavnere, men der bliver kun mulighed for at aflevere materialer, hvis man ikke kommer i bil.

Sommeren 2003 er etableringen i fuld gang, og pladsen blev indviet 26. september 2003. Der er mulighed for at sortere i foreløbig 14 forskellige affaldstyper.
Samarbejdspartnere

Selvforvaltning og nærdemokrati blandt beboerne har aldrig været en hæmsko for Christianias samarbejde med offentlige myndigheder og private firmaer. Samspillet mellem professionelle håndværkere og christianitter har gennem årene virket frugtbart for opbygning af viden.

Christiania har gennem årene haft et godt
og positivt samarbejde med følgende instanser:

El/transformatorstation
Vand og kloak/
Pumpestation
Spildevandskontoret
Københavns Kommune Afløbsafdeling
Københavns Energi
Kemp & Lauritzen
Forsvarets Bygningstjeneste
Flygt ITT Industries
Dansk Rodzoneteknik
Rottebekæmpelse,
jordforurening,
levnedsmiddel-
og miljøgodkendelser
Københavns Kommune
Miljøkontrollen
Fødevareregionen
Affaldshåndtering R 98, Amager Forbrændingen
Skorstensfejning Skorstensfejervæsenet i København
Svampebekæmpelse Hussvamplaboratoriet Aps
Brandforebyggelse Københavns Brandvæsens-
Forebyggende afdeling
Beredskabsforbundet
Dansk Brand- og sikringsteknisk institut
Forsvarsministeriet Fæstnings- og Natursekretariatet

 

31 Se bilag om økonomi.
32 Hovedsagelig yderområderne som Søbredden i Nord, Blå Karamel, Bjørnekloen
    og Dyssen.

33 Rodzonemetoden er udviklet i 1950'erne og virker som et biologisk filter, hvor en
    jordmasse gennemvævet af rødder renser spildevandet. På Christiania er
    udelukkende brugt tagrør af typen ” Phragmites communis”.

34 Christiania registrerer vandforbruget via måler, og der begæres kommunal refusion
    for spildevandsafgiften en gang årligt.

35 Da Christiania ikke selv har den fornødne ekspertise til at gennemføre arbejde på
    højspændings-installationer, har Byggekontoret indgået kontrakt med firmaet
    Kemp & Lauritzen om det lovpligtige årlige eftersyn af transformatorstationen
    samt evt. reparationer på Christianias regning.

36 Forsvarsministeriet har med Forsvarets Bygningstjeneste omkring 1980 udført en så
    mangelfuld renovering, at dele af svampen i tagkonstruktionen har fået lov
    til at overleve.

37 Se også andet sted om Loppemarkedet.
38 Christianias Informationskontor.
39 I slutningen af 1980erne etablerede R98 et komposteringsanlæg til flere millioner
    kroner, der skulle servicere den første del af Amager, men projektet blev nedlagt
    efter ca. 1år efter uoverskuelige driftsvanskeligheder.